Ferrari har V6 på testbænken

Ferrari har deres første V6 på testbænken. Det betyder, at Ferrari er kommet et godt stykke med den motor, som de skal bruge i 2014. Også Renault har en V6-motor på testbænken, bekræfter Renault Sports Rob White.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 29/8 2012 klokken 16:08

Ferrari er nu i gang med at teste den V6-motor, som der skal bruges i 2014, når det nye motorreglement træder i kraft.

Det fortalte Ferraris motorchef Luca Marmorini til italienske ’Autosprint’:

”Vores V6 er netop kommet på dynamometeret, og vi og vores leverandører lærer en masse ting.”

”Selvom 2014 virker langt væk, at lave en motor fra bunden er en lang proces, og deadline er tættere på end det virker.”

Luca Marmorini

Renault Sports Rob White udtalte til tyske ’Auto Motor und Sport’:

”Vi har nu kørt en V6, og programmet går mere eller mindre som planlagt.”

Endnu har Mercedes ikke bekræftet, at de har haft en V6 på testbænken.

Pure har vi heller ikke hørt har fået gang i udviklingen igen efter, at de løb tør for penge for et par uger siden.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Marussia med KERS i 2013 Sebastian Vettel i musikvideo »