Hamilton forventes at blive

McLarenstjernen, Lewis Hamilton, skulle angiveligt nu være meget tæt på at opnå enighed med holdet om en forlængelse af sin nuværende kontrakt, der udløber efter denne sæson. Det skulle kun være småting der adskiller parterne.

Lewis Hamilton . Copyright McLaren Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 15/8 2012 klokken 08:08

Der har længe været mange rygter fremme om, at Lewis Hamilton ville vælge at skifte arbejdsgiver, når hans nuværende kontrakt med McLaren udløber efter denne sæson. Disse rygter har også fået ekstra næring i takt med at en aftale med McLaren længe har været holdt hen.

Udmeldingen fra begge parter har hele tiden været, at de ikke havde travlt.

McLaren har længe ønsket at sætte Hamilton ned i løn, mens Hamilton selv nok har ment det modsatte. Dog er pengene i Formel 1 ikke det samme som det har været, men Lewis Hamilton er næppe en billig arbejdskraft.

McLarens direktør Jonathan Neale har nu offentligt meldt ud, at holdet er meget tæt på at få en underskrift fra Lewis Hamilton på en ny kontrakt.

”Vi er tættere på en aftale og selvfølgelig er vi i dialog,” kom det fra Neale i et interview med Sky Sport.

””Jeg kan selvfølgelig ikke komme ind på de nærmere forhold, men vi arbejder hårdt på at finde frem til en løsning der virker for begge parter,” sluttede han.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Silverstone til salg Tyrkiet kan komme tilbage på kalenderen »