Derfor kører Grosjean under fransk flag

Romain Grosjean, der i år kører for Lotus GP, kører under det franske flag, men hvorfor det, når han er født og opvokset i Schweiz. Forklaringen er både forståelig, og alligevel overraskende.

Romain Grosjean . Copyright Lotus GP

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 26/7 2012 klokken 11:07

Hvorfor kører Romain Grosjean under fransk flag? Forklaringen gav Romains far, Christian, i et interview med schweiziske ’Blick’:

”Schweiz har aldrig hjulpet min søn igennem hans karriere, men det har Frankrig.”

Romain Grosjean
Copyright Lotus GP


”Mit hjerte banker for Schweiz, men man skal være loyal og forblive loyal til det land, der gav dig en chance.”

”I 2003 var Romain mester i Formel Lista. Men den schweiziske teamejer Andreas Jenzer kunne ikke se noget talent i Romain, selv om han et par år senere i det mindste undskyldte.”

”I 2005 spurgte vi efter Red Bulls hjælp, men Dr Marko (Helmut, red.) valgte Jani og Buemi (Neel og Sebastien, red.) i stedet.”

”Så hjalp Renault os.”

Romain Grosjean kørte og vandt for franske DAMS sidste år.
Copyright Michael Ewert


Romain Grosjean har stort set kun kørt for franske (eller med fransk indflydelse) hold. F3 Euro Series-årene blev kørt for Signature og ASM (senere ART, red.). '

GP2 blev kørt for ART og DAMS. Auto GP blev også kørt for DAMS, og i Formel 1 var det først Renault, og nu Lotus GP, der ledes af en franskmand.

Så den dag Romain Grosjean så bliver det under det franske flag og med ’La Marseillaise’ i højtalerne.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Grosjean håber på kontraktforlængelse Maria de Villota er hjemme »