Dropper Sauber Ferraris motorer?

I en artikel i schweiziske ’Blick’ fortæller Peter Sauber, at hans hold har holdt et møde med VW. Det skulle handle om at blive fabrikshold for VW, hvis bilfabrikanten skulle designe en Formel 1-motor. Sauber vil naturligvis ikke fortælle noget om mødet.

Kamui Kobayashi . Copyright Sauber Motorsport

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 22/7 2012 klokken 15:07

Det schweiziske Formel 1-hold, Sauber Motorsport, kan være på til at skifte italienske Ferraris motorer ud med tyske VW-motorer i fremtiden. Det handler naturligvis om 2014, hvor det nye motorreglement træder i kraft.

Peter Sauber bekræfter kontakten:

”På Geneva Motor Show havde vi et møde med (VW-bestyrelsesformand Martin, red.) Winterkorn.”

Peter Sauber bekræfter han har snakket med VW
Copyright Sauber Motorsport


”Vi vil naturligvis ikke fortælle noget om indholdet fra samtalen.”

Det handler om, at alt peger på at det tekniske reglemet for Le Mans kommer til at tillade 1.6 liters V6 turbomotorer, så det vil være muligt at bruge den samme motor i Formel 1, såvel som Le Mans. Hvilket skulle være indgangsvinklen for VW koncernen.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Maria de Villota update Vettel frataget andenpladsen »