Williams har droppet Senna

Williams-teamet har droppet Senna på deres bil. Her taler jeg ikke om køreren og nevø til Ayrton, Bruno Senna, men om det Senna-logo der i 18 år har været at finde på siden af næsen. Det kendte dobbelt S har prydet bilerne siden Ayrton Senna blev slået ihjel 1. maj.

Bruno Senna . Copyright Williams F1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 15/7 2012 klokken 13:07

Frank Williams har droppet det Senna-logo, der siden Ayrtons død i San Marinos Grand Prix har prydet næsen af bilen. Logoet har aldrig været fremhævet, men har altid at været at finde på Williams’ racere som en hyldest til verdens bedste kører.

Logoet er nu droppet, og det er der ikke noget odiøst i ifølge teamejer Sir Frank Williams. Det fortalte den 70-årige Frank til avisen ’The Guardian’:

“Vi har droppet det nu. Det er tid, og så har vi nu også Bruno.”

Sir Frank Williams snakker med Bruno Senna
Copyright Williams F1


Bruno Senna blev dog ikke Williams’ kører på grund af sin berømte onkel, men fordi han har noget at have det i.

“Bruno var bare en god kandidat og en meget intelligent person. Der var ingen negativer – kun nogle positive grunde til at sige ’Ja, lad os give ham en chance’.”

Ayrton Senna var på trods af, at Ayrton kun fik et par måneder på holdet, Frank Williams’ yndlingskører.

“Jeg var meget følelsesmæssigt ramt af det (Sennas død, red.) fordi det var i en af vores biler, og han var sådan en speciel person.”

Ayrton Senna Williams 1994
Copyright Williams F1


”Han var umådelig charmerende, men også hård, ubarmhjertig og utrolig talentfuld.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Petrov vil tilbage Hvad ved Vijay Mallya? »