• Forside

Iskold Iceman

Det var en ærgerlig men kold Kimi Räikkönen, der måtte trække sig fra Monacos Grand Prix, med en brændende McLaren, efter at have lagt voldsomt pres på Fernando Alonso gennem det meste af løbet.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 29/5 2006 klokken 13:05

Med flammer ud af motorrummet, bad Kimi Räikkönen banens marshalls om, at slukke ilden, mens der stadig var gang i motoren, så han kunne få bilen væk fra banen og derved undgå en ny Safetycar periode.

Kimi Räikkönen og Mark Webber pressede gennem det meste af løbet, Fernando Alonso hårdt, men begge havde ikke materiellet og heldet med sig, da deres pres åbenbart blev for hårdt.

Først måtte Webber, med tydelig frustration, forlade sin brændende Williams Cosworth racer, på et uheldigt sted på banen, hvilket betød, at der måtte en Safetycar på banen.

Safetycar perioden betød så, at Icemans McLaren manglede nedkøling og derfor led samme skæbne som Webbers Williams.

Efter dette, var det nærmest legende let, for Fernando Alonso at sikre sig endnu en sejr i årets verdensmesterskab og sin første i Monaco.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER