Bernie Ecclestone lægger nu sin support bag Michael Schumacher og en kontraktforlængelse. Rygterne florerer i fuldt flor i begge retninger, men fakta er at Michael Schumachers comeback har skabt mere opmærksomhed end de fleste andre kørere har opnået.
Man er heller ikke i tvivl om, at Michael Schumacher er en populær herre, når man frekventerer de europæiske Formel 1-baner, og jeg husker hvordan Michael Schumacher i 2010 på Monza fik et større bifald end Ferraris egne kørere.
I år er den første pole position og den første podieplads efter comebacket kommet. Michael blander sig mere og mere i kampen om de bedre placeringer, og de sidste par uger har han også overskygget kollegaen Nico Rosberg.
Rosberg og Schumi
copyright Mercedes AMG
I søndags blev Bernie Ecclestone interviewet af det tyske nyhedsbureau ’SID’ omkring Michael Schumacher:
”Han gør et godt arbejde; han er treer på gridden her – man kan ikke forlange meget mere.”
”Hvorfor skulle han ikke blive 10 år endnu?”
”Hvis det stod til mig, så blev han her for altid.”