• Forside

Gil de Ferran forsvarer Hondas kørere

Honda har bestemt ikke levet op til forventningerne fra vintertestene. Det ved Honda godt selv, og selv om det er det nemmeste, så vil Hondas sportslige chef ikke høre tale om, at det er holdets kørere, der er ansvarlige for den skuffende sæson indtil videre.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 29/5 2006 klokken 12:05

Gil de Ferran siger

“Vores problem er ikke kørerne. Det ønsker jeg at gøre klart, men bilen er ikke hurtig nok i racekonditioner. Jeg tror ikke andre kørere kunne have fået bedre resultater i den samme bil.”

”Jeg bliver ved med at tænke på, at Barrichello-Button, som en af de bedste kørersammensætninger i Formel 1. Barrichello har været igennem en tilvænningsfase med holdet og bilen, men i de sidste Grand Prixer har hans kørsel været perfekt.”


Gil de Ferran er tilfreds med sine to Honda kørere

”Da han sagde han var nødt til at vænne sig til dæk og hvordan bremserne virkede, så var det ikke undskyldninger, men præcise tekniske sandheder som en kører skal vænne sig til. Nogle klarer det på få minutter, mens andre har behov for mere tid.”

“Barrichello gør det som vi forventer af ham. Vi har aldrig opfattet Rubens som et problem. Når jeg taler med ham, på trods af at han har deltaget i over 200 Grand Prixer, så ser jeg stadig den samme person, som jeg kendte tilbage i F3. F1 er stadig hans førsteprioritet.”