Lewis Hamilton var frustreret, da han med halvanden omgang tilbage ikke bare måtte vinke farvel til en podieplads, men også en masse gode point. Mødet med Maldonado endte med en McLaren i muren, og det var helt unødvendigt.
Den udsendte pressemeddelelse fra McLaren i søndags udviste en helt anden tone end den ordlyd som Martin Whitmarsh citeres for i flere britiske aviser.
”Set i bakspejlet er man nødt til at sige, at når man har med en som Maldonado at gøre, så er man måske til at vælge en anden indgangsvinkel.”
Teamchef Martin Whitmarsh med Lewis Hamilton før løbet.
Copyright McLaren Media
Crashet satte den indtil da mesterskabsførende brite hele 23 point efter Fernando Alonso, og mens der er en del løb tilbage, så er Alonsos forspring lige nu så stort, at han næsten kan klare en nulløsning og stadig være i front.
Pastor Maldonado og Lewis Hamilton har i deres kun halvandet år på samme bane haft flere sammenstød.