Renault Sport undskylder til Red Bull og Lotus

Motorleverandør Renault Sport er kommet med en undskyldning til Red Bull og Lotus efter weekendens fatale hændelse, der kostede både Vettel og Grosjean chancen for sejr i Valencia. Begge udgik nemlig med generatorproblemer.

Lotus Renault GP logo . Copyright Lotus-Renault GP

Af: Nadia Enevoldsen (ne@bmf1.dk) d. 25/6 2012 klokken 13:06

Medens Sebastian Vettel førte løbet i Valencia, overophedede hans generator, således at motoren brød sammen.

Ligeledes var der problemer med Grosjeans generator, hvor benzintrykket faldt og hans bil måtte stoppe.

Rémi Taffin, chef for Renault Sport udtaler: ”Vi er nødt til at undskylde til både Red Bull og Lotus for problemerne på Sebastian og Romains biler.”

”Vi vil selvfølgelig grundigt undersøge grundene til disse fejl, når vi får delene tilbage til Viry, for at gøre det klart for Red Bull, Lotus og andre, at vi ikke får de samme problemer i fremtiden.”

Sebastian Vettel Copyright Getty Images/Red Bull Racing

”Ligeledes vil vi også arbejde for at forstå grundene til Heikkis manglende KERS – Der er meget arbejde at gøre inden Silverstone, men vi har et stærkt team og ressourcer i fabrikken.”

Red Bulls chef Christian Horner har udtalt, at det var ”enormt frustrerende”, da Vettel så ud til nemt at kunne have vundet løbet.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Maldonado langt fra enig med Hamilton og FIA Vergne straffet »