Mercedes er hurtigst

Mercedes AMG køreren Nico Rosberg, der sikrede holdets deres første sejr tidligere på sæsonen, påstår i et interview at Mercedes AMG raceren, er den klart hurtigste bil i feltet.

Nico Rosberg . Copyright Mercedes GP

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 19/6 2012 klokken 10:06


Nico Rosberg har store forventninger til det kommende løb i Valencia, som han siger Mercedes AMG er favorit til at vinde.

”Vi har den absolut hurtigste bil,” kom det fra Rosberg i et interview med det tyske magasin Sport 1.

”Jeg har en følelse af at vi kunne vinde alle løb, selvom Canada var et tilbageskridt for os,” tilføjede han. ”Det er slet ikke umuligt at vi kan vinde mesterskabet i år.”

Paul Hembery fra Pirelli har også tidligere været fremme med en udtalelse om, at Mercedes AMG er favorit til at vinde i Valencia, han peger dog på Schumacher som manden der kan gøre det.

”Michael Schumacher har vist at han har det der skal til i år, d han sikrede sig pole i Monaco. Jeg tror han vil tage pole igen i Valencia og kører den hele vejen hjem til sejr,” kom det fra Hembery.

Høje temperature har tidligere vist sig at give Mercedes AMG problemer, og det er lige det vejrudsigten lover i Spanien, men den snævre bane, kan være det der redder holdet fra endnu et dårligt resultat, til trods for at de er hurtige.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Billetfirma konkurs En DRS zone i Valencia »