Red Bull vandt i ulovlig bil

Mark Webber blev den sjette forskellige vinder, og Red Bull det første hold, der har vundet to løb i år, da de vandt i Monaco. Der er kun et men. Sejren blev vundet af en bil, som nu er fundet ulovlig. Hold og kører bevarer dog sejren.

Mark Webber . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 4/6 2012 klokken 11:06

Der var ballade i Monaco. Et ’hul’ på Red Bull-raceren fik McLaren, Mercedes og Ferrari til at spørge om lovligheden af dette ’hul’ i gulvet på RB8-raceren.

Der kom dog aldrig en officiel protest af ’hullet’, men det skyldtes en aftale med FIA, hvor det blev lovet at der ville komme en afklaring inden Canada.

Mark Webber vandt i fyrstedømmet.
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Den er nu kommet og ’hullet’ er erklæret ulovligt. Det betyder, at bilen så også var ulovlig i Monaco, men da der ikke kom nogen protester, så får resultatet lov at blive stående. Det ville da også være synd for Mark Webber at sige farvel til sin sejr i Monaco, når nu den var så hårdt tilkæmpet.

Red Bull teamchef Christian Horner udtalte i Monaco:

”Vi er helt sikre på bilen, og det lever op til reglementet, og vi agter ikke at ændre dette.”

Sebastian Vettel og Mark Webber kørte i ulovlige biler i Monaco.
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


”Det er ikke nyt i F1, at se hold beklage sig når vi har en konkurrencedygtig bil.”

Efter FIA har erklæret ’hullet’ for ulovligt, så er tonen en lidt anden hos Christian Horner:

”Jeg mener reglementet er et gråt område. Og jeg tror en præcisering vil komme inden Montreal, som vil ordne dette gennem et teknisk direktiv.”

Som sagt får Mark Webber og Red Bull Racing lov at bevare deres sejr og point i Monaco, men afgørelsen betyder, at RB8-chassiset skal laves om til denne weekends løb i Canada.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Perez er for uerfaren Vettel på fornemt besøg »