Har Hamilton besluttet sig?

Lewis Hamiltons kontrakt med McLaren slutter efter denne sæson, og selv om det forlyder, at begge parter gerne vil fortsætte samarbejdet, så er der stadig ikke sat nogle underskrifter. De seneste rygter siger, at den heller ikke kommer.

Lewis Hamilton . Copyright McLaren Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 4/6 2012 klokken 09:06

Lewis Hamilton er vokset op under McLarens vinger, og samarbejdet mellem den mørklødede kører og retlinede McLaren har generelt fungeret til UG. Sidste år havde Lewis problemer med at få tingene til at fungere, i år er det McLaren, der ødelægger løbene med fejl i pitten.

Det har skabt rygterne omkring et skifte til et andet hold, og ifølge den franske tv-kommentator Jean-Louis Moncet, så er der noget i rygterne. Så meget at det måske ligefrem bliver for et andet hold sæsonen sluttes for.

Lewis Hamilton
Copyright McLaren Media


Jean-Louis Moncet skriver i sin klumme på ’Auto Plus’:

”En af mine bedste kilder rapporterer at briten Hamilton har allerede besluttet, at forlade McLaren efter 2012, og endnu tidligere hvis situationen ikke forbedres.”

Det er selvfølgelig de mange fejl i pitten, der skal forbedres, hvor der er problemer ved dækskiftene, eller værre endnu bilen tankes undervægtig, som i Barcelona.

Ifølge franskmanden, så har McLaren følere ude efter Paul di Resta. Paul di Restas manager er Anthony Hamilton, Lewis Hamiltons far.

Fernando Alonso og Lewis Hamilton
Copyright McLaren Media


Spørgsmålet er vel, hvor der er plads til Lewis Hamilton, hvis man skal være realistisk? Red Bull Racing ved siden af Sebastian Vettel kræver, at Mark Webber forlader holdet. Ved siden af Fernando Alonso hos Ferrari?

Eller måske ligefrem erstatte Michael Schumacher hos Mercedes AMG? Det bliver nogle spændende måneder vi går ind i, og det hele afhænger nok af Felipe Massa.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« God danskerweekend Perez er for uerfaren »