Det var en desillusioneret McLaren-kører, der ser tilbage på problemerne i Spanien. Jenson Button kunne ikke kvalificere bilen til Q3, imens Lewis Hamilton kørte hurtigste omgang.
”Det var en hård weekend, specielt søndag.”
”Den vigtigste ting er at forstå, hvorfor jeg ikke havde pacen i weekenden på lidt eller meget brændstof.”
”Selv hvis det ikke går godt i kvalifikationen, så kan vi normalt hente nogle gode point i løbet, men jeg kunne ikke styre mine dæk, og jeg havde ikke farten. Det er noget, som bekymrer mig.”
Jenson Button
Copyright Michael Ewert
”Jo, Lewis gjorde et fantastisk arbejde i kvalifikationen, og holdet gjorde det godt med at producere en bil som denne. I løbet kan man sige, at Lewis igen gjorde et godt arbejde ved at slutte otter, hvilken han kan være glad for, men stadig var pacen der ikke.”
”Det var en værre weekend for mig, men hvis man kigger på Lewis’ pace i løbet, så tror jeg stadig ikke, at det var her man forventede os at være.”
”Min hurtigste omgang i løbet var 2.6 sekunder langsommere end den hurtigste i løbet, hvilket er mærkeligt, og jeg forstår ikke hvorfor det var sådan.”
”Og det var ikke kun den ene ende af bilen jeg havde problemer med, det var begge. Jeg har aldrig været i sådan en position. Det var meget ekstremt.”