Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 11/5 2012 klokken 15:05
Under den første træning så vi ikke nogen køre med det bløde dæk, men allerede 15 minutter inde i anden træning så vi de første sætte tider på de bløde dæk, der er markant blødere end de hårde dæk i denne weekend.
Sebastian Vettel var en af dem der valgte at bruge et sæt af de bløde, relativt tideligt, hvilket viste at det var noget der passede Red Bull raceren godt. Hans nye tid var næsten 1,2 sekund hurtigere end den hidtil bedste, som Vergne i Toro Rosso raceren også havde sat på de bløde.
Hamilton ventede lidt over en halv time, inden han begyndte at prøve med de bløde dæk, men så var han også straks med helt fremme, dog uden at være i stand til at slå Vettel, men bedre en Webber.
Jenson Button har tidligere klaget over dårlig opsætning af bilen, men efter et længere stint i garagen og ud igen med bløde dæk, lader det til at McLaren har fået styr på britens balance. Button er klart hurtigst med 54 minutter igen.
Ferrari, Mercedes AMG og Lotus har på dette tidspunkt endnu ikke sat en tid på de bløde dæk, hvilket betyder at Alonso ligger over 1.3 sekund efter Button, i den hurtigste racer.
Ca. halvvejs i træningen kommer Rosberg på banen. Det bringer ham op som nummer 3, hvilket vel er godkendt.
Webber kommer ud i en tung racer, men med bløde dæk. Det viser overskud fra Red Bull, der ser meget stærke ud. Nu skal der testes i forhold til løbsstarten.
Med 41 minutter tilbage kommer Alonso endelig ud i Ferrarien på bløde dæk. Efter de to første sektorer, vælger Alonso dog at bakke af, da han er helt gal på den med næsten et sekund efter Button efter disse to sektorer.
Alonso prøver igen, men det går ikke bedre i andet forsøg. Det virker ikke som om han kører tungt, men det kan vi jo ikke vide.
Mark Webber mener ikke der er nok at kører på, så han vælger at bruge mere end asfalten og kører ennem gruset og ud på græsset ved dækmuren, for at tage den tilbage gennem gruset og så sørger han for at der kommer lidt grus ud på banen.
Problemer hos HRT. Karthekeyan, der sad over under den første træning, har ikke fået megen tid i raceren i denne anden træning, da der har været en del problemer med hans racer, hvilket så ikke lader til at være løst.
Perez havde tydeligvis fået en radiomelding om Webbers afkørsel, som angiveligt lød så interessant at han selv måtte prøve det. Også han klarer sig ud af problemerne, hvilket betyder ekstra grus på banen.
Med 20 minutter tilbage, er der ikke meget der tyder på at der skal sættes flere hurtige tider. Det er tunge biler der er på banen og Vettel i Red Bull er tilmed på hårde dæk. Han er markant langsommere end de bedste tider.
Der køres godt til, men meget langsomt. McLaren ser meget stabile ud med tunge tanke hvilket kan være en stor fordel i starten af løbet, som de også ser ud til at kunne kvalificere sig godt til.
Denne anden træning understreger hvor tæt feltet er i år, også efter sidste uges testarbejde på Mugello banen i Italien. Hele top ti ligger indenfor 1 sekund fra hinanden.