Mugello bliver testkørernes test

Endelig kommer der en test midt i sæsonen og allerede nu bærer den præg af, at det bliver testkørernes test. Bevares der kommer løbskørere på banen, men holdenes testkørere er også ude og prøve maskineriet af.

Nathanel Berthon . Copyright Motion-Company

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 25/4 2012 klokken 08:04

McLaren havde oprindelig planlagt kun at bruge deres to testkørere i Mugello, men nu har Lewis Hamilton meldt sig på banen.

At en løbskører vil teste er der ikke noget nyt i, men at testkørerne får lov, på bekostning af banetid til løbskørere, er alligevel lidt nyt.

Lotus GP har dog meldt ud, at Jerome D’Ambrosio får den ene testdag. Hos det andet Lotus-hold, nej selvfølgelig Caterham F1, får Rudolfo Gonzalez også en dag i testbilen.

Testkørerne Gary Paffett og Oliver Turvey får deres første real life-erfaringer med MP 4-27 i Mugello.
screengrab


Hos McLaren er Gary Paffett og Oliver Turvey sikret tid i McLaren-raceren, men om det bliver en dag hver eller en halv dag afhænger af Lewis Hamilton.

Endnu er der ikke meldt mere ud, men det vil lyde utroligt, hvis der ikke kommer flere testkørere på banen. Om ikke andet for at de har en lille smule erfaring med den bil de potentielt kan overtage, hvis en løbskører bliver skadet eller på anden måde forhindret i at køre.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Har vi glemt Rubinho-episoden 2010? Red Bull ikke bagud »