Kinas grand prix var et specielt et af slagsens. Det kunne nærmest deles op i to – the Nico Rosberg Show – og Best of the Rest. For denne weekend blev noget helt specielt for den tyske kører, der i forsøg nummer 111 tog sin sejr nummer 1. 111 år efter Mercedes første gang vandt et racerløb og næsten 57 år efter Mercedes’ fabrikshold tog deres sidste sejr i Italiens GP 1955.
Mercedes har været et af de spændende bud i år, og Michael Schumacher har ikke kvalificeret sig dårligere end nummer fire i årets første tre løb. Løbene har været præget af uheld, og det var med et enkelt point på kontoen, at Mercedes ankom til Shanghai. Der var noget specielt over denne weekend.
Nico Rosbergs første sejr
Copyright Daimler-Benz
Nico Rosbergs første sejr
Copyright Daimler-Benz
Nico Rosbergs første sejr
Copyright Daimler-Benz
Hvordan ville Ferrari klare sig, og ville Felipe Massa køre sig tættere på en udskiftning i Kina? Hvordan ville det gå Red Bull Racing og den regerende verdensmester, og kunne Lewis Hamilton køre sig ud af Jenson Buttons skygge. Skulle Romain Grosjean gennemføre et løb, og hvordan med Iceman? Der var mange spørgsmål, der skulle besvares.
Weekenden startede vådt med vand på banen under den første frie træning. Det var sidste gang det regnede under Kinas Grand Prix-weekend, og mens Bahrains Grand Prix blev bekræftet af FIA, så sad man med følelsen af, at denne weekend kunne blive magisk. Jeg var på Monza, da Sebastian Vettel tog sin første sejr, og selv om jeg sad i Danmark denne weekend, så var der lidt af den der særlige følelse fra Monza i kroppen.
Lørdag blev det klart. Nico Rosberg kørte en perfekt omgang på samme måde som Sebastian Vettel gjorde det i regnen i 2008, og ligesom dengang var der ikke den store tiltro til, at det skulle lykkes for pole sitteren at tage sejren i løbet. Vi blev som sagt klogere ligesom vi blev på Monza i 2008. Nico Rosberg udnyttede sit materiel perfekt og dragede fordel af andres uheld f.eks. i pitten eller bag langsommere kørende biler.
Nico Rosbergs første sejr
Copyright Daimler-Benz
Nico Rosbergs første sejr
Copyright Daimler-Benz
Jenson Button
Copyright McLaren Media
En meget populær sejr, men jeg sad med lidt skuffelse over de andre hold. Da Nico Rosberg i sin tid kørte sin Williams på podiet for første gang, der stod mekanikere og teams og klappede af ham. I går var der slet ikke den samme hyldest, men nu var det jo også for et hold, som tre løb i træk er blevet anklaget for at køre med en ulovlig del på deres bil.
Det er dog så sjældent, at vi har en førstegangsvinder så….
Hvad der også skete
Med tre uger mellem det malaysiske og det kinesiske grand prix har alle hold haft gang i deres designafdelinger. Hos Ferrari var man ikke særlig optimistiske, og de venter på at vi kommer til Europa før vi får Ferrauberen at se. Lotus kom med flere aerodynamiske stumper, som de havde store forventninger til, og det havde da heller ikke gjort holdet langsommere.
Kørerne havde det ikke specielt sjovt under torsdagens pressekonference
Copyright HRT F1
Fernando Alonso demonstrerer Shells simulator
Copyright Shell Motorsport
Ferrari gruppefoto
Copyright Ferrari Media
Men når alle hold kommer med nye stumper, så rykkes der sjældent så meget. Red Bull Racing var et hold, der kom med en neddatering, og det bevirkede at Sebastian Vettel og Mark Webber kørte med to forskellige udstødningssystemer. Det ændrede ikke på slutresultatet, hvor Mark endte foran Sebastian, men det betød måske at Sebastian Vettel måtte opleve ikke at komme i Q3.
Hos de tre små hold var der store forventninger. HRT kvalificerede sig igen, men det største nye hos det spanske hold var, at den 24-årige kineser Ma Qing blev annonceret som juniorkører. Hos Marussia stod Maria de Villota i pitten og nød, at hun var den første kvinde, der blev signet som udviklingskører. Hos Williams blev Toto Wolffs kone hyret, Susie, hyret som ny udviklingskører, og forsøgte at overstråle rivalen hos russerne.
Sahara Force Indias modtog Sky Sports trofæ for hurtigste pit stop i Malaysia
Copyright Sahara Force India
Williams fejrer teamejer Frank Williams' 70-årsfødselsdag
Copyright Williams F1
Williams' kørerstab: Maldonado, Susie Wolff, Senna og Valtteri Bottas
Copyright Williams F1
Hos Caterham slog Heikki Kovalainen fast, at han var under kontrakt med det engelske hold hele 2012 på trods af, at landsmanden Mika Salo opfordrede Heikki til at skifte hold hurtigst muligt. Så kan man vende den om og sige, hvor er der plads til Heikki Kovalainen lige nu? Det kræver vist en brasilianers afgang hos de røde, der kan flytte en mexicaner fra det schweiziske, og så står der bl.a. en arbejdsløs pianospiller med ønsket om at overtage pladsen i Schweiz.
Fernando Alonso meldte tidligt ud, at han ikke forventede de store resultater hos Ferrari, og brugte torsdagen på at teste Shells simulator i Shanghai. Der havde han i det mindste en god bil, og så markerede Williams, at teamejer Sir Frank Williams fylder 70 i dag.
Kinesiske Alonso-fans
Copyright Ferrari Media
Sebastian Vettel
Copyright Getty Images/Red Bull Racing
Mark Webber
Copyright Getty Images/Red Bull Racing
Hos Sahara Force India er man ikke glad for ikke at kunne kæmpe mod Sauber og Williams som bedste midterhold, men holdets mekanikere fik da en lille sejr, da de fik overrakt et bevis på at have lavet det hurtigste pit stop i Malaysia.
Selve løbet
Selve løbet blev en underholdende omgang race, der må have skrevet sig ind i historiebøgerne som det måske mest ”rene” løb og mest lige løb i lang tid. Dækkene fik lov at spille deres rolle i løbet, men hvornår har vi sidst haft et løb med så lidt kontakt mellem bilerne, og så mange biler så tæt. Ser man bort fra de tre bundhold, så var top 17 på omgangshøjde og kun Narain Karthikeyan blev sat to omgange tilbage.
Heikki Kovalainen sluttede løbet i pitten, men blev klassificeret og Michael Schumacher, som kunne have fuldendt Mercedes’ løb endte som den eneste med at udgå, og det på grund af en fejl i pitten, ikke på banen.
Andet sving i løbet
Copyright Sauber Motorsport
Bruno Senna
Copyright Williams F1
Charlie Pic og Timo Glock
Copyright Marussia F1
Der var flere overraskelser. Sebastian Vettel lå med få omgange tilbage på andenpladsen i løbet, Kimi Raikkonen var længe med helt fremme, han endte dog efter Felipe Massa, der var hård kamp mellem Saubers to kørere om at være bedst, men det mest interessante var, hvor stor betydning dækkene skulle få.
For røg man ud for ideallinien, så faldt man igennem feltet, hvilket Romain Grosjean, Kimi Raikkonen og Fernando Alonso alle måtte opleve. For Alonsos vedkommende mente han, at hans bil kunne have taget sjettepladsen, men han endte med at tage plads ni, to point og mistede føringen i mesterskabet til begge McLaren-racere.
Williams’ to betalingskørere virker til være det perfekte match overfor hinanden. De presser hinanden, og Williams ligger og kæmper med om pointene på placeringer længere fremme end holdet burde være berettiget til.
Der var tæt kamp mellem de fleste biler
Copyright Sauber Motorsport
Felipe Massa havde konstant biler bag sig
Copyright Ferrari Media
Alonso foran en stribe af biler
Copyright Ferrari Media
Det er nærmere nede hos Toro Rosso der er problemer. Jean-Eric Vergne er nu to gange røget ud i Q1 og det må give Daniel Ricciardo et smil på læben. Til gengæld har Vergne været bedst i løbene to gange nu, så der er stadig intens kamp nede på Red Bulls søsterhold.
Oppe foran kørte Nico Rosberg sit helt eget løb, og på det eneste tidspunkt der kunne have været tvivl om sejren, der havde McLaren igen problemer under et dækskifte. Noget som flere hold oplevede, men som helt sikkert kostede Jenson Button sit skud på sejren.
Det mest imponerende var dog den fairness, der var mellem kørerne. DRS-zonen var gjort kortere, og overhalingerne på dette område var færre, men dem der var sad lige i skabet. Bortset fra starten hvor Bruno Senna ramte Felipe Massa ind i første sving, så var der ikke rigtig nogen kontakt selv om der var masser af muligheder for at omdanne banen til et stockcar-derby.
Kung Fu Vettel
Copyright Red Bull Racing
Sebastian Vettels lykkemønt
Copyright Getty Images/Red Bull Racing
Vitaly Petrov-fans
Copyright Caterham F1
Hot og Not
Jeg slutter denne Dagen Derpå med min egen helt subjektive Top 3.
Hot Top 3
1. Nico Rosberg – For en perfekt weekend med den første sejr
2. Sjældent har man oplevet så fair kørsel over et helt grand prix
3. Bruno Senna og Pastor Maldonado – Williams duoen kører resultater hjem, som ingen havde troet på for en måned siden.
Glæde hos Ross Brawn og Norbert Haug
Copyright Mercedes AMG
Charles Pic og Timo Glock
Copyright Marussia F1
Top 3 i kvalifikationen
Copyright Merdedes AMG
Not Top 3
1. Diskussionerne om Bahrain overskyggede Kinas grand prix
2. Ferrari skuffede stadig og Felipe Massa får stadig ikke tæt på det samme ud af bilen som kollegaen.
3. HRT – Fast mand på de sidste pladser i løbet
Vitaly Petrov fans
Copyright Caterham F1
Felipe Massa med sin kone
Copyright Ferrari Media
Bernie Ecclestone med en Red Bull-medarbejder
Copyright Getty Images/Red Bull Racing
I denne weekend køres der løb i Bahrain. Lad os håbe politiken tager et bagsæde i tre dage, så vi får mulighed for at nyde et spændende race.