Ballade blandt de små

Det kæmpende mikro hold HRT, ligger nu pres på FIA for at se nærmere på Caterham, det tidligere Lotus hold, for at sikre at de ikke ulovligt har brugt tilvejebragte aerodynamiske komponenter i sidste sæson.

Heikki Kovalainen . Copyright Caterham F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/4 2012 klokken 12:04

Efter det er kommet frem, at det tidligere Lotus hold, angiveligt har opnået fordele ved at anvende Force Indias tidligere aerodynamiske samarbejdspartner, er der nu nogle der har sat spørgsmålstegn ved det resultat holdet opnåede i 2011.

Det er HRT der løber i front for at få FIA til at se nærmere på om der skal anden straf til, end den økonomiske straf holdet allerede er blevet pålagt ved en domstol.

Men også Marussia langer ud efter holdet og ser gerne FIA påligger Caterham en sportslig straf.

Force India er ligeledes langt fra tilfreds med den dom Caterham har modtaget, da de mener at der er tale om direkte kopiering af komponenter der er udviklet til dem og at de har opnået flere væsentlige fordele ved at anvende deres tidligere samarbejdspartner, der har haft svært ved at holde den aerodynamiske viden Force India har betalt dem for, for dem selv.

Det betyder at der er noget der tyder på, at den sag som officielt skulle være afsluttet, nu er ved at udvikle sig langt mere alvorligt for Caterham.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sauber annoncerer afløser Mercedes i front »