Kimi ville været blevet

Der gik mange rygter om Kimi Raikkonen, da han blev til overs i Formel 1. Mange mente at The Iceman var træt, andre at han var grådig, men selv siger finnen, at han gerne ville være blevet i 2010. Han måtte bare ikke.

Kimi Raikkonen . Copyright Lotus GP

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 9/4 2012 klokken 12:04

Kimi Raikkonen fik to ufrivillige sabbatår, hvor han fik lov at prøve kræfter med rallydisciplinens skiftende underlag, inden han i år vendte tilbage til Formel 1.

Det fortalte 2007-verdensmesteren til den indiske avis ’Times of India’:

“Jeg havde aldrig planlagt at forlade sporten i første omgang. Jeg havde en kontrakt for 2010.”

Kimi Raikkonen var gerne blevet i rødt i 2010.
Copyright Ferrari Media


”Siden jeg startede i F1 har jeg altid foretrukket tiden i bilen fremfor alt andet i paddocken. Sådan er det stadig.”

Kimi Raikkonen indrømmer, at han ville elske at køre lidt rally ved siden af Formel 1, men forstår godt, hvorfor teamet ikke tillader dette. Lotus var holdet, som Robert Kubica skulle have bragt i front i 2011 inden den triste ulykke.

Overfor avisen ’Telegraph’ udtalte The Iceman:

”Ah, det er normalt i Formel 1, at de forsøger at forbyde alting. Uheldigvis med det der skete med Robert sidste år…men selv før det var det skrevet ind i kontrakterne.”

”Måske i fremtiden hvis man kan opnå nogle gode resultater, så kan man måske få en undtagelse eller noget. Jeg elsker det stadig.”

Kimi Raikkonen
Copyright Lotus GP


“Hvis jeg kunne gøre det i år på samme tid som Formel 1, så ville jeg. Jeg mener det er god træning og rigtig sjovt.”

Kimi Raikkonen blev købt ud af Ferrari, så de kunne få Santander som hovedsponsor sammen med Fernando Alonso.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ferrari har kontaktet Sauber Massa yderligere under pres »