Pirelli test line-up

Pirelli har til denne sæson fået en ny bil. Nu har de også ansat nogen til at køre den.

Jaime Alguersuari . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 30/3 2012 klokken 12:03

Pirelli har til denne sæson skrottet deres gamle Toyota F1-racer, da den ikke længere kom i nærheden af det Grand Prix-racerne formår.

Som erstatning har de fået en Renault R30. Det har tidligere været fremme at Vitaly Petrov skulle fungere som testkører, men det skete som bekendt ikke. Petrov endte som løbskører hos Caterham i stedet.

Der nu ansat 2 andre kørere til at teste Formel 1-dæk. Den ene er Luca di Grassi, som tidligere har arbejdet som dæktester, og den anden er Jaime Alguersuari.

Alguersuari har et job som kommentator for BBC radio, men med det nye job, kan han vedvarende få nogle kilometer i en F1 under livremmen, et faktum som han selv er yderst tilfreds med.

Mens Alguersuari og Di Grassi ikke lægger skjul på det nye job, forventes Pirelli først at komme med en officiel udmelding om et par uger.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Parr træder tilbage Frankrig tilbage på kalenderen »