Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 21/3 2012 klokken 11:03
Ferrari indrømmer, at det ikke var Felipe Massa der var noget galt med i Australien, da han ikke formåede at finde balance i sin racer og oplevede et løb der gik fra slemt til værre.
Massa beklagede sig over, at hans racer led under alvorlige balance problemer under træningen og han ikke forstod hvordan han kunne rette op på det.
Balanceproblemerne blev værre under løbet, hvilket betød at hans bagdæk hurtigt blev brændt af og han derfor skulle i pit en gang mere end Alonso, der havde et betydeligt bedre løb.
Nu melder Ferrari ud, at det ser ud til at der var noget fundamentalt galt med Massas chassis, hvorfor de har besluttet sig for at udskifte det.