Åh min gud, hvor har vi ventet i noget der føles som en evighed på, at 2012 sæsonen skulle gå i gang, men alt godt kommer som bekendt til den der venter, og i mine øjne fik vi (næsten) en drømme start på sæsonen.
Årets første klassebillede Copyright Sahara Force India
Der er efterhånden gået 4 måneder siden den sidste ”Dagen derpå” klumme blev skrevet og lagt op her på siden, og for god ordens skyld vil jeg bare lige gøre jer alle opmærksomme på, at lige præcis denne type indlæg i høj grad er udtryk for skribentens (i dette tilfælde mine) subjektive holdninger og observationer. Man er naturligvis i sin gode ret til at mene, at jeg er gal eller genial (eller noget, et udefinerbart sted midt i mellem), men det er altså med det allerstørste overlæg, at skribenten skriver præcis hvad han eller hun har på sinde.
Med det i mente følger en mere eller mindre nøje gennemgang af weekendens begivenheder.
Fredag – 1. og 2. frie træning
Vi lægger ud med i fredags, hvor weekendens første to træninger vanen tro blev afholdt.
Det er ikke altid lige let at sige noget specifikt om styrkeforholdene mellem de respektive hold og kørere ud fra træningssessionerne, men der var dog alligevel nogen, som skilte sig mere ud end andre.
Jenson Button Copyright Mercedes AMG
Efter 1. træningssession var der ingen tvivl om, at især de to Mclaren kørere var rigtig godt kørende i deres MP4-27 racere. Button tog sæsonens første hurtigste tid efter endt træning, efterfulgt af holdkammerat Hamilton.
Nico Rosberg Copyright Mercedes AMG
Michael Schumacher Copyright Mercedes AMG
Mark og Sebastian spiller beach cricket Copyright Getty Images/Red Bull Racing
Kongeligt besøg hos Red Bull Copyright Getty Images/Red Bull Racing
Også Mercedes så stærke ud, men overraskende nok lod det ikke til, at Red Bull var helt i topform. Vettel formåede kun at sætte 11. hurtigste til efter 1. fri træning, og selvom det som sagt kan være ganske svært at generalisere i forhold til de indbyrdes styrkeforhold kørere og hold imellem, havde mange (inklusiv mig selv) forventet at se et bedre resultat fra den regerende verdensmester.
2. frie træning skilte sig markant ud fra første. Selvom banen var våd, havde det ikke regnet under 1. frie træning, men det ændrede sig senere på dagen, og 2. frie træning blev derfor kørt under regnvejr. Ikke så underligt havde det stor betydning i forhold til præstationerne ude på banen, men det var alligevel overraskende at de to McLaren kørere, der tidligere på dagen lå i toppen af flokken, nu lå og roede rundt på henholdsvis 15. og 16. hurtigste tid.
Aboriginal Force India fan Copyright Sahara Force India
Paul di Resta Copyright Sahara Force India
Sauber teambillede Copyright Sauber Motorsport
Kamui og Sergio i Melbourne Zoo Copyright Sauber Motorsport
Mercedes og ikke mindst verdens mest vindende Formel 1 kører viste dog stadig gode takter. Ligeså gjorde blandet andet Force India og Sauber.
Pedro de la Rosa og HRT Teamchef Luiz Perez Sala Copyright HRT F1
Knap så godt – for ikke at sige ubeskriveligt ringe – så det ud for HRT. Det er ikke ligefrem en brilliant idé at stille op til årets første Formel 1 GP weekend, med en bil der ikke kan kører. Det var først til 3. frie træning om lørdagen, at holdet fik bilerne på banen, men med hele 8 sekunder op til den hurtigste, vil jeg ikke ligefrem kalde det en succes. Og det blev ikke bedre senere på weekenden…
Lørdag – 3. frie træning og kvalifikationen
Lewis Hamilton Copyright Mercedes AMG
Igen var det McLaren, der viste sig at være bedst. Både under 3. frie træning og kvalifikationen var det Lewis Hamilton der var hurtigst, og han var også den eneste, der formåede at sætte en tid under 1.25.
Romain Grosjean Copyright Lotus GP
Kimi Raikkonen Copyright Lotus GP
En af kvalifikationens største overraskelser var Romain Grosjean, der var i stand til at sætte 3. hurtigste tid, og sikrede sig dermed en plads helt oppe i front på gridden til søndagens løb. Holdkammerat Kimi Räikkönen var dog knap så heldig (eller dygtig), og måtte tage til takke med P18.
Pedro de la Rosa snakker med Narain Karthikeyan Copyright HRT F1
For at vende tilbage til HRT, så formåede hverken Pedro De La Rosa eller Narain Karthikeyan at kvalificere sig til løbet om søndagen, da de faldt for 107 % reglen, og de fik derfor forbud mod at stille til start dagen efter. Udtrykket ”HRT er et tegneseriehold” presser sig faretruende på.
Søndag - Løbet
Jensons far, John, Jenson Button og kæresten Jessica Copyright McLaren Media
McLarens sejrsfoto Copyright McLaren Media
Jenson Button Copyright McLaren Media
Starten på årets sæson Copyright Pirelli
Så blev det søndag, og vi skulle endelig få et se, hvem der kunne ”make it or break it”, og faktisk blev løbets vinder allerede fundet efter første svig, da Button fik en bedre start end holdkammerat Hamilton på pole, og tog førerpositionen fra start af – og der blev han sådan set resten af løbet.
Fan Copyright Getty Images/Red Bull Racing
Sebastian Vettel Copyright Getty Images/Red Bull Racing
Mark Webber Copyright Getty Images/Red Bull Racing
Red Bull var ikke så langt bag efter, som man ellers havde fået indtrykket af efter lørdagens kvalifikation, men for første gang i 23 løb havde Red Bull ikke ført under en eneste omgang. Alligevel må man sige, at dagens præstation fra læskedrikholdet var ganske acceptabel. Vettel formåede at køre sig op fra P6 og sluttede på anden bedste plads på podiet, og hjemmebanehelten Mark Webber blev nr. 4.
Årets første podie Copyright Pirelli
Både Button og Vettel havde store smil på læberne, da løbet endelig var slut og de skulle på podiet, men Hamilton derimod var mildest talt ikke tilfreds med en 3. plads. Briten havde åbenlyst meget svært ved at skjule sine følelser, og det var uden tvivl en kniv i hjertet på ham at gå fra pole til nr. 3 – især når det var holdkammeraten, som løb af med sejren.
Pastor Maldonado Copyright Williams F1
Pastor Maldonado Copyright Williams F1
Jeg følte virkelig med Pastor Maldonado, som længe så ud til at slutte i pointene, men på sidste omgang mistede han kontrollen over bagenden af bilen, da han kom for langt ind over kerben og endte derfor i væggen med en smadret Williams racer til følge.
Rigtig ærgerligt var det også, da Grosjean kom i nærkontakt med Maldonado på en af de første omgange, hvilket desværre førte til, at Lotus kørerens løb sluttede før tid.
På 12. omgang missede Schumi en nedgearing ind i et sving og det kostede ham gearkassen og muligheden for at slutte årets første løb i pointene og om muligt også en podieplads.
Felipe Massa Copyright Ferrari Media
Stefano Domenicali Copyright Ferrari Media
Massa skuffede stort i går. Han evnede ikke at kvalificere sig bedre end P16, og som om det ikke var nok, så kom han og Senna lidt for tæt på hinanden med godt 10 omgange tilbage, hvilket sendte dem begge ud af løbet og dermed også ud af pointene. En sådan præstation kan absolut ikke være okay for noget hold, og specielt ikke for Ferrari. Det virker umiddelbart ikke som om, at Massa er kommet tilbage til sin vante form, efter hans alvorlige uheld i 2009, og hvis jeg hed Luca di Montezemolo eller Stefano Domenicali, ville jeg stærkt overveje at skifte ham ud.
Kamui Kobayashi Copyright Sauber Motorsport
Kamui Kobayashi Copyright Sauber Motorsport
Kobayashi er åbenbart i stand til at overhale overalt på en bane. Sådan så det i hvert fald ud i går, hvor japaneren kørte sig op fra P13 og sluttede med en flot 6. plads.
Kimi Raikkonen Copyright Lotus GP
En anden fantom præstation blev leveret af den tilbagevendte finne Kimi Räikkönen, som sluttede i top 10, selvom at han startede langt nede på gridden.
Allerede på fredag går det løs igen, denne gang i Malaysia, og vi her på BMF1 er selvfølgelig klar til at dække hele GP’et, der forhåbentlig bliver mindst lige så spændendes, som sæsonens første af slagsen.
Jeg er med garanti ikke kommet rundt om alle aspekter af den forgangene weekend, men her følger i hvert fald undertegnedes helt egen og absolut subjektive hot og not top 3 over Australiens GP.
Hot top 3
1. En sæson, der ser ud til at blive meget tæt og meget spændende.
2. Button viste sig igen fra sin rigtig gode side, og fortæller dermed de andre hold og kørere, at han absolut er ”a force to be reckoned with”.
3. At McLaren ikke længere kører med HUGO BOSS ”designer” køredragter om lørdagen.
Not top 3
1. HRT. Lige nu kan jeg ikke se nogen god grund til, at holdet er i Formel 1.
2. Grosjean. Jeg havde sgu undt ham en plads I pointene og gerne også en plads på podiet.
3. Massa. Som det ser ud lige nu, så synes jeg ikke at han hører til på et hold som Ferrari.