• Forside

Australiens Grand Prix Kvalifikation - Hamilton på Pole

Spændende kval. Hamilton på pole, foran Button og med Grosjean på 3. pladsen. Vettel helt nede som nummer 6, Massa ude af Q2, Alonso spandt af og kom ikke med i Q3. Mercedes ser stærke ud og kan blive konkurrenter til podiet i år.

2007 og 2008-mestrene i kamp . Copyright Pirelli

Af: Tomas Hansen (th@bmf1.dk) d. 17/3 2012 klokken 07:03

Så er vi i gang igen, kørerne er klar, bilerne er klar og BMF1 er klar.

Weekendens træninger viser at det er McLaren Mercedes og Red Bull, der skal slås, med Mercedes og Lotus (tidligere Renault) som outsidere. Nu vil mange så spørge, hvor er Ferrari? Ja, det er et godt spørgsmål, med 2 placeringer som nummer 4, til Alonso, i træningerne, så er det et godt spørgsmål, hvor godt de vil klare sig. Herfra anser jeg det for meget svært for dem, at køre sig i Top 3 i dagens kvalifikation.

Fernando Alonso foran Felipe Massa Copyright Ferrari Media

Q1:

Så er vi i gang og der er afviklet små 5 minutter af Q1, der er endnu ikke sat nogen gældende tider. Senna er bedste mand efter 8 minutter, foran Maldanado, di Resta og Pic. 1.28.223 er bedste tid, 3 sekunder fra 3. trænings bedste tid.

Replay viser at Hamilton lige "justerer" bilen med en tur gennem curbs, græs og grus.

10 minutter afviklet og McLaren er i top, Ferrari er ikke med i top 10 på nuværende tidspunkt. Kovalainen, Rosberg og Karthikian mangler alle at sætte en tid.

Det ser ud til at året kan blive særdeles spændende, Kan Lotus og Mercedes blande sig i toppen, så er der virkelig lagt op til drama og spænding i mange løb og en sæson, der forhåbentlig kan holde afgørelsen til de sidste løb.

Rosberg går så fra bund til top og er hurtigste mand netop nu. Alonso har sneget sig med som nummer 7, mens Massa er nede som nummer 19, mere end 2 sekunder efter Rosberg.

Begge HRT racere mangler at sætte en tid. Under 4 minutter igen og det lader til at toppen er klar til næste runde.

Så er det ved at være slut. Begge HRT er ude, uden at have kørt en omgang, Raikkonen er ude, Pic, Glock, Petrov og Kovalainen følger ham ud af kvalifikationen og tidligt i bad. Massa kniber sig med som nummer 17. Godt en tiendedel foran Raikkonen.

Michael Schumacher Copyright Mercedes AMG

Vi beklager den lidt mangelfulde opdatering af tider og placeringer, men desværre virker vores livetiming ikke her til morgen.

Q2: Så er vi i gang igen - 15 minutter til at komme i Q3.

5 minutter afviklet, Vettel, Webber, Alonso i front, det er dog lige meget, da Alonso er parkeret i gruset og det ser ud til hans kvalifikation er overstået. 7 kørere mangler at sætte en tid, mens der er gult flag pga. Alonsos afkørsel. Det ser ud til han taber bagenden, der mister grebet & så spinner af.

Fernando Alonso foran Felipe Massa Copyright Ferrari Media

Der flages rødt, 8.22 tilbage af Q2.

Om et øjeblik, så er vi klar igen.

Så kører vi igen. Pausen har lavet rod i planerne, så der må gentænkes og laves en ny plan, for de sidste 8 minutter. Hamilton, Button, Vettel, Webber, Alonso er de første 5 kørere.

Rosberg sætter bedste tid, foran Schumacher, det ser ud til Mercedes er meget seriøse konkurrenter i år.

Så nærmer vi os de sidste omgange i Q2. Petrov, Kobayashi, Maldanado, Senna, Massa, Hulkenberg og Vergne er i øjeblikket ude af kampen.

Top 10 er Rosberg, MS, Hamilton, Button, Grosjean, Vettel, Maldanado, Webber, Hulkenberg og Riccardio.

Ude er Alonso, Massa, Vergne, Kobayashi, di Resta og Petrov

Jenson Button Copyright Mercedes AMG

Q3:

Så er vi klar til næste runde. Gad vide hvor lang tid Massa stadig er Ferrarikører? Der skal nok ikke så mange gange til, hvor han ryger ud af Q2, før hans kontrakt er i spil.

10 kørere, 10 minutter, 10 pladser at fordele.

Så er vi i gang og bilerne er på banen. Gad vide om Vettel laver det sædvanlige træk og hiver den nødvendige tid ud af lommen?

Dagens hotteste mand, Rosberg, er første mand på banen - skal han hente en pole til Mercedes

10 minutter går hurtigt - der er nu 7 minutter tilbage og ingen tider er noteret endnu. Mon dog ikke der satses på 2 eller 3 gældende omgange?

Q3 er som altid anderledes end Q1 og Q2, da man ender med morgendagens benzinmængde i bilerne.

Hamilton sætter 1.24.922, første mand under 1.25 i kvalifikationen, placeringerne skifter lynende hurtigt mellem de 6 topkørere nu.

Hamilton, Vettel, MS, Button, Grosjean, Rosberg er pt. i toppen, resten mangler at sætte en tid.

4 minutter igen. Med alle kørerne i pit, så ser det ud til at der maximalt bliver 2 flyvende omgange til hver.

Alle er tilbage på banen og der er 2 minutter igen, det ser ud til at der sker det sædvanlige, hvor kørere uden mulighed for at køre sig frem sparer deres dæk og motor. Der burde nok indføres en regel om at alle skulle køre mindst en gældende omgang i Q3, for at stille op i selve løbet.

Hvem ender med at starte forrest i morgen?

Webber er 2'er og ude , Hamilton ligger godt til, Button klemmer sig ind som 2'er nu.

Hamilton, Button, Grosjean, MS, Webber, Vettel, Rosberg er resultatet af Q3, Maldonado har ikke sat en tid og er dermed valgfri til morgendagens løb.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg