Kimi har problemer med styrtøjet

En opdatering af styrtøjet under den første træning hjalp ikke, hvilket ifølge Kimi Raïkkönen er grunden til at han ikke har klaret sig bedre under de to første frie træninger i Australien.

Kimi Raikkonen . Copyright Lotus GP

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 16/3 2012 klokken 13:03

Kimi Raïkkönen er ikke tilfreds med den måde hans Lotus styrer på, hvorfor holdet har foretaget nogle modificeringer af styrtøjet.

Det blev kun til 8 omgange for Finnen under første træning, inden han valgte at køre Lotusen i garage for at få ændret på udvekslingen af styrtøjet.

”Det er hvad det er og vi vil forsøge at få det bedste ud af det,” kom det tørt fra Raïkköen. ”Men problemet er ikke løst.”

”Det virker som om at det virker på nogle baner og ikke på andre. Jeg håber vi kan få styr på det inden næste løb i Malaysia,” tilføjede han.

”Jeg er klar over at det vil gå nogen tid inden vi har totalt styr på det, men det skal nok lykkes,” kom det køligt fra The Icemann.

Til trods for problemerne, tror finnen at han nok skal klare sig godt, selvom de er noget efter deres planlagte program.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« HRT i store problemer 3. frie træning Australiens Grand Prix. »