Jarno Trulli takkede nej til en plads hos Ferrari. Det har den 37-årige vinbonde nu fortalt efter, at han ikke længere er en del af Formel 1.
Jarno vil dog ikke komme med mange andre oplysninger end, at han blev tilbudt pladsen af nuværende FIA-præsident Jean Todt.
Jarno Trulli fik et tilbud, mens han kørte for Toyota, som de færreste italieneren ville have sagt nej til.
Copyright Toyota Motorsport
Jarno Trulli fortalte det til det italienske bilblad ’Autosprint’:
”Jeg vil ikke fortælle præcis hvornår – Jeg kørte for Toyota, og jeg gjorde det rimelig godt. Men jeg havde underskrevet en rimelig langvarig kontrakt med japanerne, og i min karriere har jeg altid æret og overholdt mine aftaler.”
”Ingen vidste dette, men på dette tidspunkt kan jeg takke Jean Todt for at have været en af de få topteamchefer, der har overvejet mig i min karriere.”
Var det Michael Schumacher som Jarno Trulli blev tilbudt af afløse hos Ferrari?
Copyright Ferrari Media
”I 15 år i Formel 1 har jeg aldrig haft behov for advokater.”
Udfra kommentarerne, så må man formode, at det enten var det sæde Felipe Massa overtog fra Rubens Barrichello efter 2005 eller Kimi Raikkonen, der overtog for Michael Schumacher efter 2006.