• Forside

Rossi siger nej til Formel 1

Vi har de sidste par måneder ventet på udmeldingen fra den mangedobbelte verdensmester indenfor motorcykelverdenen Valentino Rossi skulle komme. Den er nu kommet og det bliver til et pænt nej tak til Formel 1 fra den hurtige italiener, der flirtede med Ferrari i vinter.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 26/5 2006 klokken 09:05

Valentino Rossi sagde for et par dage siden, at

”Ingen Formel 1 til mig, i hvert fald ikke i øjeblikket. Jeg bliver på motorcyklen. Det har været en fantastisk oplevelse set fra et teknisk synspunkt, og specielt personligt. Jeg har mødt nogle exceptionelle personer.”


Velentino Rossi testede for Ferrari i vinters

”Jeg takker (Ferraris Luca di) Montezomo, Jean Todt og hele holdet for den store mulighed de gav mig.”

”Jeg føler at min tid på motorcykler ikke er forbi endnu. Jeg får stadig stimuleret min lyst og jeg vil fortsætte i Moto GP et stykke tid endnu. Jeg håber Ferrari vil opnå de mål de har sat, hvilket er de samme som mine: At vinde verdensmesterskabet.”

Valentino Rossis kontrakt med Yamaha udløber i år. Hvor han skal køre i 2007 vides endnu ikke.