I sidste uge kunne man her på siden læse om Lotus’ chassisproblemer i Barcelona. Romain Grosjean fik ikke mange omgange i sin E20, før han selv og holdet måtte se i øjnene, at der var noget galt med chassiset på den nye racer. Deres første mistanke var en fabrikationsfejl specifikke for det pågældende chassis, og derfor blev chassiset straks efter sendt tilbage til Enstone i England.
Grosjean tilfreds med sit nye sæde. Copyright LRGP
Efterfølgende har Lotus’ tekniske direktør James Allison udtalt, at:
”På den første dag tilbage på fabrikken talte jeg med hele Enstone personalet og forklarede, hvad der var sket. Alle forstod at situationen var uheldig, men under kontrol. Vi designede de nye dele, fremstillede dem og tilpassede dem til chassiset. Derefter gennemførte vi de nødvendige tests og sendte chassiset til Spanien.”
LRGP pitstop træning. Copyright LRGP
Som resultat af de nye ændringer, er E20’eren blevet en anelse tungere – rundt regnet et kilo alt i alt – men til trods for vægtforøgelsen slår James Allison fast, at det ikke vil få nogen konsekvens for hverken håndteringen eller ydeevnen af raceren.