Ferrari og Red Bull tester som normalt

Forleden dag kunne vi fortælle at Red Bull og Ferrari ønskede at teste på forskudte dage. Det sker alligevel ikke.

Mark Webber . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 28/2 2012 klokken 10:02

Red Bull og Ferrari havde et ønske om at forskyde deres testplan i forhold til alle andre, og i forhold til det først planlagte. Det har de fået forbud imod.

Det er FIA der har sagt at det ikke er muligt for dem at forskyde testplanen, selvom Mercedes tidligere byttede 1 dag på Jerez til 1 ekstra dag i Barcelona.

Oprindeligt var datoforskydningen Red Bulls ide, og de spurgte derefter Ferrari om de ville være med på ideen, hvilket de ville, men som nu ingen af dem kan komme til.

Lotus har spurgt om en ekstra dag, men det er der ingen afgørelse om.

Grunden til, at FIA har afslået den ekstra dag er, at der i reglementet står, at der ikke må testes i ugen før en Grand Prix-weekend, og netop 5. marts er der under to uger til årets første løb i Australien.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Schumi ikke den hårdeste MR01 dumper »