Wurz til Williams

Som en del af Williams’ fornyelsesproces, har de nu hyret en af de gamle drenge til at hjælpe de unge.

Alex Wurz på podiet for første gang i karrieren. Canada 2007 . Copyright Williams F1

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 22/2 2012 klokken 09:02

Williams er i gang med den helt store fornyelsesproces. Herunder har det også været valgt at satse på unge kørere, som ikke har meget erfaring i Formel 1, men til gengæld har masser af sponsorpenge i ryggen.

For at afhjælpe den manglende erfaring, har Williams nu hyret en gammel kending til at hjælpe med kørerudviklingen hos de unge mennesker der kører racerne.

Den gamle kending er ingen ringere end Østrigeren, Alex Wurz, som har 69 Formel 1 Grand prixer under bæltet, foruden nogle år som testkører.

Alexander Wurz tester FW29

Wurz startede i Formel 1 hos Bennetton i 1997, og blev der indtil 1999. Derefter tilbragte han årene 2001 – 2005 som testkører for McLaren, hvorefter han kom til Williams som løbskører. Derudover har han vundet Le Mans i 1996 og 2009.

Ud over sin mentorrolle hos Williams, skal Wurz køre for Toyota i World Endurance Championship i år.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Skjulte hemmeligheder på RB8 Barcelona test – dag 2 »