HRT har haft et kort, men stormfuldt liv. De kom til verden som Campos Meta, men før de første kilometer blev kørt, havde spanieren Karabante købt holdet og omdøbt det.
Det er nu på 3. ejerskab, og på vej til sin 3. adresse, som bliver en adresse i området kendt som, Magic Box, i Madrid. Der florerer i øvrigt rygter om at holdet igen er på vej til salg, denne gang til verdens rigeste mand, Telmex-ejeren, Carlos Slim.
Forhandlingerne har stået på i 3 måneder, men det er lykkedes at komme til enighed om Madrid-adressen, som vil komme til at indeholde alt hvad der hører til, inklusiv museum og mulighed for guidede ture. Udviklingsafdelingen bliver de sidste til at flytte ind, men de kommer i løbet af få måneder.
Pedro de la Rosa Copyright HRT F1
HRT siger dermed farvel til både Köln i Tyskland og til Valencia hvor de har haft hovedkvarter i den seneste tid.
HRT er dog ikke de eneste der holder flyttedag, da Caterham har fået fingre i nogle bedre, og større faciliteter i Leafield, England, hvor de vil flytte ind til august.