- Forside
Optakt til Monacos Grand Prix
Den kommende weekend skal Formel 1 til Monte Carlo, hvor den 64. version af Grand Prix de Monaco afholdes, og vi er dermed kommet til et af sæsonens absolutte højdepunkter. Løbet er en sand klassiker med mange særegenheder, og dem vil vi fortælle om i denne optakt.
Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 23/5 2006 klokken 16:05
Løbet i sig selv er som regel ikke særligt interessant, idet det på det nærmeste er umuligt at overhale, men løbet tiltrækker sig en enorm mængde opmærksomhed på grund af de eksklusive omgivelser samt at det er et virkeligt gadeløb.
Grand Prixet vil starte med ”Operation Poseidon” hvor Prince Albert den II af Monaco onsdag den 24 maj, vil dykke 100 meter ned sammen med freediving mesteren Pierre Frolla og hente symbolet på Grand Prixet, det ternede flag.
Derudover har der i sidste weekend været afholdt et historisk løb i byen, så tribuner etc. er allerede bygget op og banen er klar til løbet
Bilmagasinets Banekort for Monte Carlo
Der er diverse specielle traditioner i forbindelse med netop dette løb og et af disse særtegn er, at de første træninger køres allerede om torsdagen, hvorefter man så holder fri fredag.
Er du ikke så heldig at være på plads på tribunerne eller i en af de mange lejligheder med løbsudsigt er det derfor en god ide at tjekke TV-tiderne her på siden i vores sædvanlige oversigt, der også indeholder tiderne for GP2-sessionerne.
Vi har som sædvanligt vores SMS service oppe at køre, således at du kan få tilsendt resultatet af kvalifikationen samt løbsresultatet. Læs mere om vores service her
Monaco, bygning af tribune - har du ikke en plads så fortvivl ikke løbet vises på TV.
DEN NUVÆRENDE SITUATION
Som sagt er løbet meget specielt og Jenson Button udtrykker det meget godt:
”Jeg ser virkeligt frem til dette års Grand Prix i Monaco. Jeg havde et godt løb der i 2004 hvor jeg sluttede på andenpladsen efter en virkeligt spændende kamp."
"Det er et skørt sted at holde løb, banen er meget smal og kurvet og du kan virkeligt føle hastigheden når barrieren er så tæt på dig. Det er et andet løb end alle andre i kalenderen, med så meget historie, og det betyder endnu mere for mig idet jeg bor i Monaco så det er et af mine hjemmebaneløb."
Historisk løb Monaco 2006
"Du har brug for god mekanisk greb fra bilen, og det er også en bane hvor piloten virkeligt kan gøre en forskel. Det er vigtigt at have en god kvalifikation da det er næsten umuligt at overhale undtagen under pitstop. Det er også et fantastisk løb for fansene, som kan komme så tæt på handlingen”
Nick Heidfeld nummer to i Monaco 2005
Nick Heidfeld tilføjer: ”Løbet i Monaco er uden tvivl en af sæsonens højdepunkter. At køre igennem gaderne med lejlighederne og bygningerne på begge sider er en ekstraordinær følelse. Jeg sluttede som nummer to sidste år, men selvom jeg ikke havde opnået så godt et resultat, ville løbet stadig have været meget skægt."
Til det nye kvalifikationensformat siger Quick Nick: ”Kvalifikationen bliver meget mere drilsk end de seneste år, da der kommer mange flere biler på banen på samme tid.”
Nick Heidfeld, Monaco 2005
Så svingede pendulet modsat igen – denne gang i Fernando Alonso og Renaults retning.
Efter en stærk Ferrari præstation på Nürburgring kom Renault stærkt igen på Cicuit Catalunya, med dobbelt Renault i forreste række, fulgt af en dobbelt Ferrarirække og en sikker sejr til Alonso foran, hvad der må regnes som hans primære konkurrent til årets kørermestersskab, Michael Schumacher.
Med 2 Renaultbiler og 2 Ferraribiler på de første 4 pladser i det endelig resultat er magtbalancen i Formel 1 2006 skåret klokkeklart ud, en udskæring, som Monaco sandsynligvis ikke ændrer det mindste på.
Desværre, så må vi indrømme at vores forudsigelse om Kimi Räikkönen på podiet blev gjort til skamme, men han opnåede dog, hvad vi vil tillade os at kalde ”best of the rest” – Renault og Ferrari ER for tiden i særklasse.
Længere nede i feltet tegner der sig samme mønster som tidligere. Toyota og Honda er 2 hold, der desperat jagter den første sejr, ja bare en podieplads ville lune lidt.
De gør det forholdsvis godt i kvalifikationen, men mangler evnen eller viljen til at få det hele til at hænge samme set over et helt løb. Ikke mindst Toyota må siges at skuffe igen og igen. Startplaceringer som nummer 6 blev byttet til slutplaceringer som udgået og nummer 10 – sagt på nydansk: Det er en "Om'er".
Som sagt i sidste optakt, så ligner Juan Pablo Montoya ikke en kommende verdensmester, hverken i år, næste år, eller i overskuelig fremtid. Ja, for den sags skyld, så ligner han ikke en Champ Car & Indy 500 mester, snarere tværtimod. Colombianeren ligner derimod mere og mere en, som mangler en succesoplevelse langt væk fra Formel 1 og alle de besværligheder, der følger med ansættelsen i et toptunet F1 team.
Endnu en gang er det lykkedes Montoya at lægge sig ud, med hans team og med Monaco som næste løb, så er der ikke tegn på, at det kommer til at gå så meget bedre.
Michael Schumacher efter sammenstødet med Juan Pablo Montoya, Monaco 2004
Kort sagt, så er der som tingene ser ud nu tre der skal slås, før man får succes i Formel 1: Alonso, Schumi og Räikkonen, der endte på en flot 4. plads, få sekunder efter de 3 førende. De er lige nu de stærkeste og sidder i de biler, som åbenlyst er de bedste og som fungerer bedst med deres hold.
Hvem vinder næste løb? Ja, det er altid et godt spørgsmål i Monte Carlo. Nn bane, der af Ralf Schumacher beskrives som: ”At flyve helikopter i sit soveværelse” og med mindre man har et meget stort soveværelse, så må det afgjort være en skræmmende oplevelse. Den mindste fejl af dig eller en anden kører veksles benhårdt til et kys med barrieren. Det kan så kombineres med at det er ekstremt svært at overhale, bedst vist af Bernoldi i Arrows, der holdt David Coulthard bag sig i mange omgange under Grand Prixet i 2001. Buddet herfra lyder på Michael Schumacher, Ferrari og Renault må siges at være lige hurtige men Schumacher burde være den 1/1000-del af et sekund skarpere end Alonso der er nødvendig.
TEKNISK OVERBLIK
Fra en teknisk synsvinkel er Monaco som sagt speciel og følgende kan generelt siges om forskellige indstillinger for bil og motor.
The Grand Hotel hairpin er det skarpeste sving i hele sæsonen. Her ses Mark Webber og Nick Heidfeld på den første omgang, Monaco 2005
HISTORIE:
Nævn ordene 'Formel 1' og de fleste ikke-entusiaster tænker på biler, der kører rundt i snørklede gader og langs en havn – med andre ord Monacos Grand Prix. Det er der en grund til: de historiske rødder for løbet i Monte Carlos gader strækker sig helt tilbage til 1920'erne. Her følger historien, som 'Automobile Club de Monaco' ser den.
SVM, 'Monacos Cykelsportssammenslutning', der blev grundlagt i 1890 som en klub for cykelentusiaster i Monaco og omliggende områder, blev til SAVM, 'Monacos cykel- og Automobilsportssammenslutning', i 1907 i takt med den ubønhørlige fremkomst af biler.
Om formiddagen den 29. marts 1925 under en ekstraordinær generalforsamling med fremmøde af 55 SAVM-medlemmer, deklarerede Alexandre Noghès, som var præsident for foreningen, at "på grund af den evigt stigende størrelse af klubben, så skal dets navn ændres til Automobile Club de Monaco". Han tilføjede, at "cykling bliver mindre almindelig som sport." Forslaget blev stillet til hemmelig afstemning og vedtaget med 49 stemmer for, fem imod og én blank.
Anthony Noghes (fra www.acm.mc)
Ved at blive en "Automobilklub", blev sammenslutningen en del af en stor og mægtig familie, med hvert medlem repræsenterende glæden ved motorkørsel på nationalt niveau. Der manglede en ting for den fuldstændige indfrielse: adgang til AIACR, 'Sammenslutningen af anderkendte Automobilklubber', foreløberen for Fédération Internationale de l'Automobile (FIA). Anthony Noghès, som var generalkommisær, blev betroet jobbet med at tage 'Automobile Club de Monacos' ansøgning til Paris.
Han kom dog tomhændet tilbage, da herrerne i AIACR tog i betragtning, at selvom klubben godt nok organiserede sportsbegivenheder, så fandt de ikke sted inden for Monacos territorium.
35 årige Anthony Noghès besluttede da med såret stolthed og ungdommens beslutsomhed at påtage sig en ekstraordinær udfordring – at køre ræs i Monaco. Alt stod på spil for hans klub, hans far (Alexandre) og Jacques Taffe. Vigtigst af alt, han kunne ikke lade Prinsen, som var ærespræsident, i stikken.
Startlisten til Monacos Grand Prix 1929 (fra www.acm.mc)
Løbsbanen dengang var generelt den samme som i dag bortset fra svømmepølsektionen, som blev indviet i 1973. Men var ideen med at afholde et hurtigt løb i byen ikke en smule dumdristigt? Der var trapperne mellem Quai des Etats Unis og Quai Albert 1er, der skulle overvindes. Og flere trapper langs gasometerne at passere. Der var også brostenene og sporvognssporene mellem Condamine og Casinoet at tage i betragtning.
Anthony Noghès overvejede sine muligheder i to år, før han endelig besluttede at betro sig til den eneste mand, han kendte, som man kunne regne med ville give en fair og upartisk vurdering: Louis Chiron. Så snart den geniale Louis havde hørt Anthony Noghès' plan udbrød han: "fantastisk, pragtfuld, forbløffende!"
Seks måneder senere på den 14. april 1929 kunne Prins Pierre indvie det første Monacos Grand Prix med en omgang i en Torpedo Voisin kørt af Charles Faroux, løbsleder. Louis Chiron markerede sig med sit fravær ved startlinien, da den unge monegasker havde tilmeldt sig i Indy 500 løbet. Der var 16 biler på startgridden, hvor rækkefølgen var fundet ved lodtrækning: 8 Bugattier, 3 Alfa Romeoer, 2 Maseratier, 1 Licorne og en 1 Mercedes SSK.
Kørerne i pole position og med hurtigste omgang samt vindere gennem årene i Monte Carlo.
En hvis englænder ved navn William Grover Williams, som ankom for sent til at tage del i den officielle prøvesession, stod op ved daggry om lørdagen og forbløffede alle tilskuerne med en uofficiel prøvekørsel. Williams forsatte og vandt Grand Prixet i en grøn 35B Bugatti i 3 timer, 56 minutter og 11 sekunder med en gennesnitsfart over 100 omgange på 80,194 km/t. Løbet var en fænomenal succes.
Den 19. april 1932 åbnede Sir Malcolm Campbell det andet Monacos Grand Prix bag rattet på en superb sort aluminiums Rolls Royce Torpedo. Folkemængden heppede af hele deres hjerte på den mand, som kort tid inden havde slået hastighedssrekorden på land med 408,621 km/t i sin nu berømte Bluebird.
Fra 1938 til 1947 kunne Grand Prixet ikke blive afhold både på grund af finansielle vanskeligeheder og mangel på deltagere såvel som det forværrede internationale klima.
Endelig på den 16. maj 1948 hørtes det næsten glemte brøl af motorer, endnu engang i fyrstedømmets gader. Prince Louis II døde dog den 9. maj 1949 og Grand Prixet blev ikke afholdt det år. På den 21. maj 1950 vandt en argentisk kører, den længe savnede Juan Manuel Fangio (femdobbelt verdensmester), det 11. løb. Året efter var løbet igen aflyst på grund af budgetbekymringer, og fordi reglerne for nye hurtigere biler endnu ikke var blevet udformet.
Det 12. Grand Prix blev holdt på foranledning af Hans Durchlauchtighed Regentprinsen. Det blev imidlertid kørt med sportsvogne da de internationale regler endnu ikke var blevet færdige. I 1953 og 1954 blev Grand Prixet af samme årsag heller ikke afholdt.
Den 21. maj 1955 blev det 13. Monacos Grand Prix afholdt på dens gamle bane og har været afholdt hvert år siden.
Selvom banen i Monte Carlos gader er blevet ændret adskillige gange siden 1950, så er det i det store hele stadig den samme bane, der køres på. Ændringerne er samlet i tabellen nedenfor.
De væsentligste ændringer foretaget på banen i Monte Carlo siden 1952.
Monte Carlo har også budt på sin del af spektakulære situationer. Således lykkedes det Alberto Ascari at køre i havnen under løbet i 1955, hvor han dog heldigvis kom stort set uskadt fra situation, for så at blive dræbt ved en anden ulykke kort tid efter. Monte Carlo var også rammen om et van(d)vittigt løb i 1996, hvor kun fire biler kom gennem to timers kamp mod regnen med Olivier Panis i en Ligier som sejrherre – i øvrigt den eneste sejr i sin karriere.
Kongen af Monacos Grand Prix må uden tvivl være Ayrton Senna, der blandt andet vandet løbet fem gange i træk fra 1989 til 1993, selvom det i 1992 holdt meget hårdt, idet Nigel Mansell kom ud lige efter Senna efter sit sidste pitstop. Mansell var i den klart hurtigste bil og med helt friske dæk, men alligevel var det umuligt at finde et hul forbi brasilianeren. Dermed blev Mansells sejrsstime med sejre i de første fem løb i sæsonen brudt. 12 år senere skulle det samme ske for Michael Schumacher.
Af de nuværende kørere er det Michael Schumacher, der er den suverænt mest vindende med fem sejre (det samme som Graham Hill), men han har dog ikke vundet siden 2001.
Til gengæld var der bonus til Schumacher i 1997, hvor vejret spillede en afgørende del af løbet. En halv time før start begyndte regnen at vælte ned, og kørerne stillede til start på alt fra tørvejrsdæk (Williams og McLaren) til deciderede regnvejrsdæk (for eksempel Schumacher). Det sidste gav bonus, og allerede efter 11 omgang var han 30 sekunder foran Rubens Barrichello på andenpladsen.
Monacos Grand Prix gennem de seneste år
MONACO:
Monaco er et lille fyrstendømme på 1,95 kvadratkilometer, der ligger ved Rivieraen. Landet er det næstmindste (efter Vatikanet) og deler alle sine 4,4 kilometer landegrænse med Frankrig. Derudover er der 4,1 kilometer kyst.
Der bor cirka 32.000 mennesker i Monaco, men monegaskerne er i klart mindretal, idet kun 16% af befolkningen stammer fra fystedømmet selv. 47% er franskmænd og 16% kommer fra Italien.
Til gengæld er landet også indehaver af et par rekorder i kategorien størst: der er ikke noget land med en større befolkningstæthed end Monaco; også andelen af millionærer er størst.
Den nærmeste større by er Nice, der ligger 18 kilometer væk, og er også her, at den nærmeste lufthavn ligger. Hvis man gerne vil til Monacos Grand Prix og have lidt hold i budgettet, så er Nice et godt bud på et overnatningssted.
BANEN:
Monte Carlo-banen er stort set alt det, som alle de andre baner ikke er. Det er en snørklet bane, som stiller ekstreme krav til bilernes evne til at suge sig fast til asfalten. Samtidig betyder banens status til daglig som almindelig gader, at den er usædvanlig beskidt og fedtet – specielt om torsdagen.
Til gengæld er fordelen ved en kraftig motor væsentlig mindre end på mange af de andre baner. Det så man for eksempel i 2002, hvor David Coulthard vandt på trods af, at Mercedes-motoren i McLaren-raceren ikke kunne matche Ferrari- og BMW-motorerne.
Et andet kendetegn ved banen er afkørselsmulighederne – eller rettere mangel på samme. Det er stort set kun i forbindelse med Sainte Devote efter start-/mål-"langsiden", at der er en mulighed for at redde sig ud af en kritisk situation, som man blandt andet så det i 1997, da Michael Schumacher missede bremsepunktet og i stedet for at satse tog en snurretur og kunne fortsætte på vej mod sin sejr.
De meget særprægede og vanskelligeforhold forhold samt det faktum, at der er kontant afregning ved kasse 1 for fejltagelser, betyder, at det også er en bane, der stiller store krav til kørerne. Det er ikke uden grund, at når man kigger listen af vindere igennem, at alle de store mestre er repræsenteret, mens de mere ukendte kørere stort set er fraværende – man vinder ikke Monacos Grand Prix udelukkende ved at være på det rette sted på det rette tidspunkt, med Olivier Panis i 1996, som undtagelsen, der bekræfter reglen.
Banekort for Monaco
Tager man en runde på banen, så starter man med at køre op mod Sainte Devotte, hvor man når op på over 260 km/t, hvilket går start-/mållangsiden til det tredjehurtigste sted på banen.
Sainte Devotte er et 90 graders sving, og i udgangen af det er også pitudkørslen (bemærk at FIAs banekort stadig viser den gamle korte pitudkørsel), hvorefter kørerne kommer ud på Beau Rivage, der via et relativt hurtigt venstresving fører op til det berømte casino. Undervejs når bilerne en fart på godt 270 kilometer i timen.
Efter Casino går det videre via et 90 graders højresving mod den langsomste del af ikke bare banen, men for hele Formel 1-kalenderen. Det starter med det skarpe Mirabeau, hvor kørerne er nede på 80 km/t - videre til Grand Hotel Hairpin (45 km/t), hvor der ofte er kaos i starten – og til sidst gennem de to 90 graders højresving ved Portier.
Ved udgangen af Portier køres der med godt 60 km/t, hvorefter speederen ryger i bund gennem tunnelen, der med godt 280 km/t er banens hurtigste sted og det mest oplagte overhalingssted. Mulighederne for at komme forbi en af konkurrenterne forværres dog betydeligt af, at strækket af sluttes af den såkaldte 'Nouvelle Chikane' (den der blev tilføjet i 1986), hvor det er svært at få to biler gennem svingkombinationen på samme tid.
Efter chikanen er der et kort stræk op mod Tabac, hvor det går skarpt til venstre med omkring 140 km/t inden kørerne når til Swimming Pool sektionen, der er en relativ hurtig dobbelt S-kombination. Afslutningen af omgangen består af det dobbelte højresving Rascasse og et kort stræk frem til Anthony Noghès chikanen, der markerer starten på start-/mållangsiden.
Løbs- og banedata
BILLEDER FRA SIDSTE ÅRS LØB I MONTE CARLO:
Monaco bygning af tribune
Starten Monaco 2005
Starten Monaco 2005
Monaco 2005 - Trængsel på banen
Nick Heidfeld, Monaco 2005
Nick Heidfeld, Monaco 2005
Mark Webber, Monaco 2005
Mark Webber, Monaco 2005
Mark Webber, Monaco 2005
Mark Webber, Monaco 2005
Mark Webber, Monaco 2005
Ralf Schumacher, Monaco 2005
Monaco havnen
Jarno Trulli fører feltet an, Monaco 2005
Jarno Trulli, Monaco 2005
Jarno Trulli, Monaco 2005
En Toyota ved havnen i Monaco 2005
Monaco 2005
VIP hos Red Bull
Flavio Briatore med Real Madrid fodboldspilleren Zinedine Zidane
Roger Moore ved Star Wars Red Bull Party. Monte Carlo, Monaco, 21 May 2005.
Fernando Alonso og Giancarlo Fisichealla, Monaco 2005
Fernando Alonso, Monaco 2005
Fernando Alonso og Giancarlo Fisichealla, Monaco 2005
Giancarlo Fisichella, Monaco 2005
Fernando Alonso, Monaco 2005
Vitantonio Liuzzi, Monte Carlo, Monaco 2005
Vitantonio Liuzzi, Monte Carlo, Monaco 2005
Vitantonio Liuzzi, Monte Carlo, Monaco 2005
Vitantonio Liuzzi, Monte Carlo, Monaco 2005
Vitantonio Liuzzi, Monte Carlo, Monaco 2005
David Coulthard, Monacos Grand Prix 2005
David Coulthard, Monacos Grand Prix 2005
David Coulthard, Monacos Grand Prix 2005
David Coulthard, Monacos Grand Prix 2005
David Coulthard,Monacos Grand Prix 2005
Rubens Barrichello Monaco 2006
Rubens Barrichello Monaco 2006
Rubens Barrichello Monaco 2006
Michael Schumacher Monaco 2006
Michael Schumacher Monaco 2006
Michael Schumacher Monaco 2006
Michael Schumacher Monaco 2006
Michael Schumacher Monaco 2006
Grand Prixet vil starte med ”Operation Poseidon” hvor Prince Albert den II af Monaco onsdag den 24 maj, vil dykke 100 meter ned sammen med freediving mesteren Pierre Frolla og hente symbolet på Grand Prixet, det ternede flag.
Derudover har der i sidste weekend været afholdt et historisk løb i byen, så tribuner etc. er allerede bygget op og banen er klar til løbet
Bilmagasinets Banekort for Monte Carlo
Der er diverse specielle traditioner i forbindelse med netop dette løb og et af disse særtegn er, at de første træninger køres allerede om torsdagen, hvorefter man så holder fri fredag.
Er du ikke så heldig at være på plads på tribunerne eller i en af de mange lejligheder med løbsudsigt er det derfor en god ide at tjekke TV-tiderne her på siden i vores sædvanlige oversigt, der også indeholder tiderne for GP2-sessionerne.
Vi har som sædvanligt vores SMS service oppe at køre, således at du kan få tilsendt resultatet af kvalifikationen samt løbsresultatet. Læs mere om vores service her
Monaco, bygning af tribune - har du ikke en plads så fortvivl ikke løbet vises på TV.
DEN NUVÆRENDE SITUATION
Som sagt er løbet meget specielt og Jenson Button udtrykker det meget godt:
”Jeg ser virkeligt frem til dette års Grand Prix i Monaco. Jeg havde et godt løb der i 2004 hvor jeg sluttede på andenpladsen efter en virkeligt spændende kamp."
"Det er et skørt sted at holde løb, banen er meget smal og kurvet og du kan virkeligt føle hastigheden når barrieren er så tæt på dig. Det er et andet løb end alle andre i kalenderen, med så meget historie, og det betyder endnu mere for mig idet jeg bor i Monaco så det er et af mine hjemmebaneløb."
Historisk løb Monaco 2006
"Du har brug for god mekanisk greb fra bilen, og det er også en bane hvor piloten virkeligt kan gøre en forskel. Det er vigtigt at have en god kvalifikation da det er næsten umuligt at overhale undtagen under pitstop. Det er også et fantastisk løb for fansene, som kan komme så tæt på handlingen”
Nick Heidfeld nummer to i Monaco 2005
Nick Heidfeld tilføjer: ”Løbet i Monaco er uden tvivl en af sæsonens højdepunkter. At køre igennem gaderne med lejlighederne og bygningerne på begge sider er en ekstraordinær følelse. Jeg sluttede som nummer to sidste år, men selvom jeg ikke havde opnået så godt et resultat, ville løbet stadig have været meget skægt."
Til det nye kvalifikationensformat siger Quick Nick: ”Kvalifikationen bliver meget mere drilsk end de seneste år, da der kommer mange flere biler på banen på samme tid.”
Nick Heidfeld, Monaco 2005
Så svingede pendulet modsat igen – denne gang i Fernando Alonso og Renaults retning.
Efter en stærk Ferrari præstation på Nürburgring kom Renault stærkt igen på Cicuit Catalunya, med dobbelt Renault i forreste række, fulgt af en dobbelt Ferrarirække og en sikker sejr til Alonso foran, hvad der må regnes som hans primære konkurrent til årets kørermestersskab, Michael Schumacher.
Med 2 Renaultbiler og 2 Ferraribiler på de første 4 pladser i det endelig resultat er magtbalancen i Formel 1 2006 skåret klokkeklart ud, en udskæring, som Monaco sandsynligvis ikke ændrer det mindste på.
Desværre, så må vi indrømme at vores forudsigelse om Kimi Räikkönen på podiet blev gjort til skamme, men han opnåede dog, hvad vi vil tillade os at kalde ”best of the rest” – Renault og Ferrari ER for tiden i særklasse.
Længere nede i feltet tegner der sig samme mønster som tidligere. Toyota og Honda er 2 hold, der desperat jagter den første sejr, ja bare en podieplads ville lune lidt.
De gør det forholdsvis godt i kvalifikationen, men mangler evnen eller viljen til at få det hele til at hænge samme set over et helt løb. Ikke mindst Toyota må siges at skuffe igen og igen. Startplaceringer som nummer 6 blev byttet til slutplaceringer som udgået og nummer 10 – sagt på nydansk: Det er en "Om'er".
Som sagt i sidste optakt, så ligner Juan Pablo Montoya ikke en kommende verdensmester, hverken i år, næste år, eller i overskuelig fremtid. Ja, for den sags skyld, så ligner han ikke en Champ Car & Indy 500 mester, snarere tværtimod. Colombianeren ligner derimod mere og mere en, som mangler en succesoplevelse langt væk fra Formel 1 og alle de besværligheder, der følger med ansættelsen i et toptunet F1 team.
Endnu en gang er det lykkedes Montoya at lægge sig ud, med hans team og med Monaco som næste løb, så er der ikke tegn på, at det kommer til at gå så meget bedre.
Michael Schumacher efter sammenstødet med Juan Pablo Montoya, Monaco 2004
Kort sagt, så er der som tingene ser ud nu tre der skal slås, før man får succes i Formel 1: Alonso, Schumi og Räikkonen, der endte på en flot 4. plads, få sekunder efter de 3 førende. De er lige nu de stærkeste og sidder i de biler, som åbenlyst er de bedste og som fungerer bedst med deres hold.
Hvem vinder næste løb? Ja, det er altid et godt spørgsmål i Monte Carlo. Nn bane, der af Ralf Schumacher beskrives som: ”At flyve helikopter i sit soveværelse” og med mindre man har et meget stort soveværelse, så må det afgjort være en skræmmende oplevelse. Den mindste fejl af dig eller en anden kører veksles benhårdt til et kys med barrieren. Det kan så kombineres med at det er ekstremt svært at overhale, bedst vist af Bernoldi i Arrows, der holdt David Coulthard bag sig i mange omgange under Grand Prixet i 2001. Buddet herfra lyder på Michael Schumacher, Ferrari og Renault må siges at være lige hurtige men Schumacher burde være den 1/1000-del af et sekund skarpere end Alonso der er nødvendig.
TEKNISK OVERBLIK
Fra en teknisk synsvinkel er Monaco som sagt speciel og følgende kan generelt siges om forskellige indstillinger for bil og motor.
| Karosseriet | ||
|---|---|---|
| Frihøjde | Monaco er ikke bare en meget kurvet bane, men også ekstremt ujævn og bumpet, med skarpe sving og er glat. Banen er specielt glat i starten af weekenden hvor der stadig er meget lidt gummi kørt ned i banen. Holdene vil derfor vælge at øge frihøjden under bilen med omkring 5 - 7 mm så der kan tages hensyn til banens ujævnheder. | |
| Ophænget | For at opnå det bedste greb er en blød opsætning af ophænget at foretrække. Dette hjælper også med til at klare de mange bump og de skarpe sving. Den ujævne overflade betyder at de fire hjul skal være i stand til at bevæge sig uafhængigt og dette opnås ved at have bløde krængningsstabilisatorer Hjulvinklen skal også overvejes nøje og der forventes en høj vinkel, således at hjulet hælder meget, dog skal man være forsigtig at stabiliteten ikke kommer i fare i de zoner hvor der bremses ved høj hastighed. | |
| Aerodynamik | På grund af de lave hastigheder er det naturligt at downforcen er høj på Monte Carlo, faktisk er det den højeste for hele sæsonen, og vi ser ofte at bilerne er udstyret med nye mere eller mindre opfindsomme indretninger. Downforcen giver ikke bare fordele i svingene men også under nedbremsning og ved accelerationer. Tophastigheden på de lige stræk er ikke særligt vigtig (den nedsættes af en høj downforce) og der køres tit med større luftmodstand end normalt for at få en bedre downforce. | |
| Maximalt hjuludslag | "The Grand Hotel hairpin" er det skarpeste sving i hele sæsonen og kræver årets højeste hjuludslag. Den er for eksempel dobbelt så stor som det maksimale i Barcelona. Traction kontrollen og differentialet kalibreres også for at hjælpe bilen med at dreje, imens der gives gas. | |
The Grand Hotel hairpin er det skarpeste sving i hele sæsonen. Her ses Mark Webber og Nick Heidfeld på den første omgang, Monaco 2005
| Motoren | ||
|---|---|---|
| Præstationsevne | Umidelbart ser Monaco ikke ud til at være en bane der er særligt belastende for motoren, da kun piloterne kun har speederen i bund i cirka halvdelen af tiden, det laveste for hele sæsonen. Dette er dog noget af en myte og mange problemer skal løses for at få det maksimale ud af bilen. Den ujævne overflade betyder at der er en reel risiko for at få for høje omdrejningstal. I forhold til præstationen er det vigtigt at have en bil der er let at køre med et godt drejningsmoment, selv fra lave omdrejningstal for at kunne komme hurtigt ud af de langsomme sving. | |
| Gearkasse | Der anvendes tæt liggende gearforhold i Monte Carlo for at optimere accelerationen og for at få det bedste ud af motoren ved lave hastigheder. | |
| Køling | Fraværet af lange lige stræk gør det svært at køle motoren især da de korte gearforhold gør at motoren ofte kører ved høje omdrejningstal selvom bilen kører relativt langsomt igennem luften. Dette gør en effektiv kølningen til en udfordring, og af og til bliver nødt til at åbne ind til motoren for at sikre at den ikke overopheder | |
HISTORIE:
Nævn ordene 'Formel 1' og de fleste ikke-entusiaster tænker på biler, der kører rundt i snørklede gader og langs en havn – med andre ord Monacos Grand Prix. Det er der en grund til: de historiske rødder for løbet i Monte Carlos gader strækker sig helt tilbage til 1920'erne. Her følger historien, som 'Automobile Club de Monaco' ser den.
SVM, 'Monacos Cykelsportssammenslutning', der blev grundlagt i 1890 som en klub for cykelentusiaster i Monaco og omliggende områder, blev til SAVM, 'Monacos cykel- og Automobilsportssammenslutning', i 1907 i takt med den ubønhørlige fremkomst af biler.
Om formiddagen den 29. marts 1925 under en ekstraordinær generalforsamling med fremmøde af 55 SAVM-medlemmer, deklarerede Alexandre Noghès, som var præsident for foreningen, at "på grund af den evigt stigende størrelse af klubben, så skal dets navn ændres til Automobile Club de Monaco". Han tilføjede, at "cykling bliver mindre almindelig som sport." Forslaget blev stillet til hemmelig afstemning og vedtaget med 49 stemmer for, fem imod og én blank.
Anthony Noghes (fra www.acm.mc)
Ved at blive en "Automobilklub", blev sammenslutningen en del af en stor og mægtig familie, med hvert medlem repræsenterende glæden ved motorkørsel på nationalt niveau. Der manglede en ting for den fuldstændige indfrielse: adgang til AIACR, 'Sammenslutningen af anderkendte Automobilklubber', foreløberen for Fédération Internationale de l'Automobile (FIA). Anthony Noghès, som var generalkommisær, blev betroet jobbet med at tage 'Automobile Club de Monacos' ansøgning til Paris.
Han kom dog tomhændet tilbage, da herrerne i AIACR tog i betragtning, at selvom klubben godt nok organiserede sportsbegivenheder, så fandt de ikke sted inden for Monacos territorium.
35 årige Anthony Noghès besluttede da med såret stolthed og ungdommens beslutsomhed at påtage sig en ekstraordinær udfordring – at køre ræs i Monaco. Alt stod på spil for hans klub, hans far (Alexandre) og Jacques Taffe. Vigtigst af alt, han kunne ikke lade Prinsen, som var ærespræsident, i stikken.
Startlisten til Monacos Grand Prix 1929 (fra www.acm.mc)
Løbsbanen dengang var generelt den samme som i dag bortset fra svømmepølsektionen, som blev indviet i 1973. Men var ideen med at afholde et hurtigt løb i byen ikke en smule dumdristigt? Der var trapperne mellem Quai des Etats Unis og Quai Albert 1er, der skulle overvindes. Og flere trapper langs gasometerne at passere. Der var også brostenene og sporvognssporene mellem Condamine og Casinoet at tage i betragtning.
Anthony Noghès overvejede sine muligheder i to år, før han endelig besluttede at betro sig til den eneste mand, han kendte, som man kunne regne med ville give en fair og upartisk vurdering: Louis Chiron. Så snart den geniale Louis havde hørt Anthony Noghès' plan udbrød han: "fantastisk, pragtfuld, forbløffende!"
Seks måneder senere på den 14. april 1929 kunne Prins Pierre indvie det første Monacos Grand Prix med en omgang i en Torpedo Voisin kørt af Charles Faroux, løbsleder. Louis Chiron markerede sig med sit fravær ved startlinien, da den unge monegasker havde tilmeldt sig i Indy 500 løbet. Der var 16 biler på startgridden, hvor rækkefølgen var fundet ved lodtrækning: 8 Bugattier, 3 Alfa Romeoer, 2 Maseratier, 1 Licorne og en 1 Mercedes SSK.
| År | Pole Position | Hurtigste Omgang | Vinder |
|---|---|---|---|
| 1950 | J.M. Fangio | J.M. Fangio | J.M. Fangio |
| 1955 | J.M. Fangio | J.M. Fangio | M. Trintignant |
| 1956 | J.M. Fangio | J.M. Fangio | S. Moss |
| 1957 | J.M. Fangio | J.M. Fangio | J.M. Fangio |
| 1958 | T. Brooks | M. Hawthorn | M. Trintignant |
| 1959 | S. Moss | J. Brabham | J. Brabham |
| 1960 | S. Moss | B. McLaren | S. Moss |
| 1961 | S. Moss | S. Moss/R. Ginther | S. Moss |
| 1962 | J. Clark | J. Clark | B. McLaren |
| 1963 | J. Clark | J. Surtees | G. Hill |
| 1964 | J. Clark | G. Hill | G. Hill |
| 1965 | G. Hill | G. Hill | G. Hill |
| 1966 | J. Clark | L. Bandini | J. Stewart |
| 1967 | J. Brabham | J. Clark | D. Hulme |
| 1968 | G. Hill | R. Attwood | G. Hill |
| 1969 | J. Stewart | J. Stewart | G. Hill |
| 1970 | J. Stewart | J. Rindt | J. Rindt |
| 1971 | J. Stewart | J. Stewart | J. Stewart |
| 1972 | E. Fittipaldi | J.P. Beltoise | J.P. Beltoise |
| 1973 | J. Stewart | E. Fittipaldi | J. Stewart |
| 1974 | N. Lauda | R. Peterson | R. Peterson |
| 1975 | N. Lauda | P. Depailler | N. Lauda |
| 1976 | N. Lauda | C. Regazzoni | N. Lauda |
| 1977 | J. Watson | J. Scheckter | J. Scheckter |
| 1978 | C. Reutemann | N. Lauda | P. Depailler |
| 1979 | J. Scheckter | P. Depailler | J. Scheckter |
| 1980 | D. Pironi | C. Reutemann | C. Reutemann |
| 1981 | N. Piquet | A. Jones | G. Villeneuve |
| 1982 | R. Arnoux | R. Patrese | R. Patrese |
| 1983 | A. Prost | N. Piquet | K. Rosberg |
| 1984 | A. Prost | A. Senna | A. Prost |
| 1985 | A. Senna | M. Alboreto | A. Prost |
| 1986 | A. Prost | A. Prost | A. Prost |
| 1987 | N. Mansell | A. Senna | A. Senna |
| 1988 | A. Senna | A. Senna | A. Prost |
| 1989 | A. Senna | A. Prost | A. Senna |
| 1990 | A. Senna | A. Senna | A. Senna |
| 1991 | A. Senna | A. Prost | A. Senna |
| 1992 | N. Mansell | N. Mansell | A. Senna |
| 1993 | A. Prost | A. Prost | A. Senna |
| 1994 | M. Schumacher | M. Schumacher | M. Schumacher |
| 1995 | D. Hill | J. Alesi | M. Schumacher |
| 1996 | M. Schumacher | J. Alesi | O. Panis |
| 1997 | H.-H. Frentzen | M. Schumacher | M. Schumacher |
| 1998 | M. Häkkinen | M. Häkkinen | M. Häkkinen |
| 1999 | M. Häkkinen | M. Häkkinen | M. Schumacher |
| 2000 | M. Schumacher | M. Häkkinen | D. Coulthard |
| 2001 | D. Coulthard | D. Coulthard | M. Schumacher |
| 2002 | J.P. Montoya | R. Barrichello | D. Coulthard |
| 2003 | R. Schumacher | K. Räikkönen | J.P. Montoya |
| 2004 | J. Trulli | M. Schumacher | J. Trulli |
| 2005 | K. Räikkönen | M. Schumacher | K. Räikkönen |
En hvis englænder ved navn William Grover Williams, som ankom for sent til at tage del i den officielle prøvesession, stod op ved daggry om lørdagen og forbløffede alle tilskuerne med en uofficiel prøvekørsel. Williams forsatte og vandt Grand Prixet i en grøn 35B Bugatti i 3 timer, 56 minutter og 11 sekunder med en gennesnitsfart over 100 omgange på 80,194 km/t. Løbet var en fænomenal succes.
Den 19. april 1932 åbnede Sir Malcolm Campbell det andet Monacos Grand Prix bag rattet på en superb sort aluminiums Rolls Royce Torpedo. Folkemængden heppede af hele deres hjerte på den mand, som kort tid inden havde slået hastighedssrekorden på land med 408,621 km/t i sin nu berømte Bluebird.
Fra 1938 til 1947 kunne Grand Prixet ikke blive afhold både på grund af finansielle vanskeligeheder og mangel på deltagere såvel som det forværrede internationale klima.
Endelig på den 16. maj 1948 hørtes det næsten glemte brøl af motorer, endnu engang i fyrstedømmets gader. Prince Louis II døde dog den 9. maj 1949 og Grand Prixet blev ikke afholdt det år. På den 21. maj 1950 vandt en argentisk kører, den længe savnede Juan Manuel Fangio (femdobbelt verdensmester), det 11. løb. Året efter var løbet igen aflyst på grund af budgetbekymringer, og fordi reglerne for nye hurtigere biler endnu ikke var blevet udformet.
Det 12. Grand Prix blev holdt på foranledning af Hans Durchlauchtighed Regentprinsen. Det blev imidlertid kørt med sportsvogne da de internationale regler endnu ikke var blevet færdige. I 1953 og 1954 blev Grand Prixet af samme årsag heller ikke afholdt.
Den 21. maj 1955 blev det 13. Monacos Grand Prix afholdt på dens gamle bane og har været afholdt hvert år siden.
Selvom banen i Monte Carlos gader er blevet ændret adskillige gange siden 1950, så er det i det store hele stadig den samme bane, der køres på. Ændringerne er samlet i tabellen nedenfor.
| 1952 |
|---|
| Der blev lavet nogle ændringer i Saint Dévote-svinget. Dette førte til en reduktion af banelængden fra 3180 meter til 3145 meter. |
| 1973 |
| Swimmingpool-sektionen bliver inkluderet, hvorved der bliver lavet plads til et pitområde på kajen. En omgang er herefter 3278 meter. |
| 1976 |
| Der bliver tilføjet to nye chikaner til banen. Den ene ved Sainte Dévote og den anden ved udgangen af La Rascasse hårnålen. Ny banelængde: 3312 meter. |
| 1986 |
| Quai des Etats-Unis gøres bredere med indførelsen af en ny chikane. En omgang er nu oppe på 3328 meter. |
| 1997 |
| Det oprindelige S-sving omkring swimmingpool bliver redesignet og omnavngivet til 'Louis Chiron' svinget. Ny banelængde: 3366 meter. |
| 2003 |
| Den første fase af en større renovering står færdig. 5000 kvadratmeter land er indvundet, og banen er helt omdesignet mellem det andet S-sving ved swimmingpool og La Rascasse. Banen blev flyttet 10 meter på det sted, og en chikane blev tilføjet til udgangen af det andet swimmingpool sving. Banelængden faldt til 3340 meter. |
| 2004 |
| Bredden af promenaden, hvor pitsene på Boulevard Albert 1er, fordobles ved at bygge over den gamle bane mellem swimmingpool og La Rascasse. Det skaber 250 kvadrat meter nyt pitareal til holdene, hvorved de for første gang får rigtige pitgarager i Monaco. Ændringen har ikke nogen indflydelse på selve banen. |
Monte Carlo har også budt på sin del af spektakulære situationer. Således lykkedes det Alberto Ascari at køre i havnen under løbet i 1955, hvor han dog heldigvis kom stort set uskadt fra situation, for så at blive dræbt ved en anden ulykke kort tid efter. Monte Carlo var også rammen om et van(d)vittigt løb i 1996, hvor kun fire biler kom gennem to timers kamp mod regnen med Olivier Panis i en Ligier som sejrherre – i øvrigt den eneste sejr i sin karriere.
Kongen af Monacos Grand Prix må uden tvivl være Ayrton Senna, der blandt andet vandet løbet fem gange i træk fra 1989 til 1993, selvom det i 1992 holdt meget hårdt, idet Nigel Mansell kom ud lige efter Senna efter sit sidste pitstop. Mansell var i den klart hurtigste bil og med helt friske dæk, men alligevel var det umuligt at finde et hul forbi brasilianeren. Dermed blev Mansells sejrsstime med sejre i de første fem løb i sæsonen brudt. 12 år senere skulle det samme ske for Michael Schumacher.
Af de nuværende kørere er det Michael Schumacher, der er den suverænt mest vindende med fem sejre (det samme som Graham Hill), men han har dog ikke vundet siden 2001.
Til gengæld var der bonus til Schumacher i 1997, hvor vejret spillede en afgørende del af løbet. En halv time før start begyndte regnen at vælte ned, og kørerne stillede til start på alt fra tørvejrsdæk (Williams og McLaren) til deciderede regnvejrsdæk (for eksempel Schumacher). Det sidste gav bonus, og allerede efter 11 omgang var han 30 sekunder foran Rubens Barrichello på andenpladsen.
| 2001 - McLaren problemer forærer Schumacher sejren | |
|---|---|
| Det så godt ud for McLaren efter kvalifikationen med David Coulthard på førstepladsen og Mika Häkkinen på tredjepladen med Michael Schumacher (Ferrari) ind imellem. Desværre kiksede Coulthards launch control (nyt på det tidspunkt), da formationsomgangen skulle starte. Dermed kunne Schumacher tage starten og da Häkkinen ret hurtigt fik problemer med bilen, var vejen åbnet for en relativ let 1-2 sejr til Ferrari foran den tidligere Ferrari-kører Eddie Irvine (Jaguar) på tredjepladen. Det var i øvrigt Jaguars første podieplacering. Løbet huskes også for Coulthards problemer. Efter at bilen stallede, måtte han starte bagerst, og det koster i Monaco. Han blev fanget bag Enrique Bernoldi (Arrows) over en periode på mere end 40 omgange, idet Arrowsen havde flotte tophastigheder, der gjorde det noget nær umuligt at overhale dem - i hvert fald i Monte Carlos gader. Da Bernoldi endelig gik i pit, mindskede Coulthard omgangstiderne med 4 sekunder! |
1: M. Schumacher 2: Barrichello 3: Irvine 4: Villeneuve 5: Coulthard 6: Alesi 7: Button 8: Verstappen |
| 2002 - Coulthard slår igen | |
| Efter problemerne i 2001 var det hele vendt på hovedet for David Coulthard (McLaren) i 2002. Fra andenpladsen på griden fløj han nærmest forbi Juan Pablo Montoya (Williams) og i et af sine bedste løb i hele karrieren var han ustoppelig. Selv ikke røg fra motoren undervejs kunne bremse ham. Ferrari havde vundet de fem foregående løb, men her måtte de nøjes med andenpladsen til Michael Schumacher.2003 - Debutsejr til F2003-GA |
1: Coulthard 2: M. Schumacher 3: R. Schumacher 4: Trulli 5: Fisichella 6: Frentzen 7: Barrichello 8: Heidfeld |
| 2003 - Williams tilbage efter 20 år | |
| Williams har traditionelt haft det svært i Monaco, men 2003 skulle blive året, hvor det blev glemt for en stund. Ralf Schumacher poleposition med Juan Pablo Montoya på tredjepladsen. Da starten gik strøg Ralf Schumacher forbi Kimi Räikkönen og dermed var det en 1-2 føring til Williams. Jarno Trulli (Renault) lå på fjerdeplads, og han var væsentlig langsommere end de tre forreste, hvilket reelt betød, at sejren skulle findes mellem dem. Afgørelsen kom ved den første pitstoprunde, hvor Montoya blev ude én omgang længere end Schumacher, hvilket var nok til at tage føringen. Räikkönen blev endnu længere ude men måtte blandt andet kæmpe med trafik, hvorved han ikke kunne udfordre Montoya, man han kom dog ud på andenpladsen. I den anden pitstoprunde mistede Ralf Schumacher endnu engang en placering - denne gang til sin bror Michael Schumacher, der dermed kom op på podiet. |
1: Montoya 2: Räikkönen 3: M. Schumacher 4: R. Schumacher 5: Alonso 6: Trulli 7: Coulthard 8: Barrichello |
| 2004 - Trulli første sejr | |
| Inden Monacos Grand Prix havde Michael Schumacher (Ferrari) vundet sæsonens fem første løb og dermed tangeret Nigel Mansells rekord, men mere skulle det heller ikke blive til. Der blev dog alligevel skrevet en ny side i historiebøgerne, da det hurtigt stod klart, at enten Jarno Trulli (Renault) eller Jenson Button (BAR) skulle have sin første sejr i Formel 1-karrieren. De to fulgtes ad de sidste omgange med Trulli forrest, og sådan sluttede det også. Ellers vil løbet blive husket for en masse dramatik: Takuma Satos (BAR) motor gik op i røg, hvilket forårsagede at Giancarlo Fisichella (Sauber) ramte op bag i David Coulthard (McLaren) og endte på hovedet. Begge slap dog uskadt fra hændelsen, men begge måtte udgå. Senere skulle Fernando Alonso (Renault), som lå på andenpladsen, tage Ralf Schumacher (Williams) med en omgang inde i tunnelen men mistede herredømmet og forulykkede. Det betød at sikkerhedsbilen kom på banen, og mens den stadig var inde ramte Michael Schumacher (Ferrari) og Juan Pablo Montoya (Williams) hinanden, hvorved Schumacher ramte ind i væggen og måtte udgå. |
1: Trulli 2: Button 3: Barrichello 4: Montoya 5: Massa 6: da Matta 7: Heidfeld 8: Panis |
| 2005 - Räikkönen sætter pres på Renault | |
| Det var ikke i spidsen, spændingen og dramaet skulle findes - dertil var Kimi Räikkönen (McLaren) for suveræn, og med sin anden sejr i træk lagde han godt med pres på Renault. Netop Renault var en stor del af årsagen til den resterende dramatik i løbet. De havde nemlig fået sat bilerne forkert op, så deres Michelin-dæk blev slidt i et imponerende tempo. Det betød, at de mod slutningen slet ikke kunne sætte samme omgangstider som resten af feltet. Derved lykkedes de to Williams-kørere, Nick Heidfeld og Mark Webber, at indtage henholdsvis anden- og tredjepladsen og score deres hidtil bedste resultater. |
1: Räikkönnen 2: Heidfeld 3: Webber 4: Alonso 5: Montoya 6: R. Schumacher 7: M. Schumacher 8: Barrichello |
MONACO:
Monaco er et lille fyrstendømme på 1,95 kvadratkilometer, der ligger ved Rivieraen. Landet er det næstmindste (efter Vatikanet) og deler alle sine 4,4 kilometer landegrænse med Frankrig. Derudover er der 4,1 kilometer kyst.
Der bor cirka 32.000 mennesker i Monaco, men monegaskerne er i klart mindretal, idet kun 16% af befolkningen stammer fra fystedømmet selv. 47% er franskmænd og 16% kommer fra Italien.
Til gengæld er landet også indehaver af et par rekorder i kategorien størst: der er ikke noget land med en større befolkningstæthed end Monaco; også andelen af millionærer er størst.
Den nærmeste større by er Nice, der ligger 18 kilometer væk, og er også her, at den nærmeste lufthavn ligger. Hvis man gerne vil til Monacos Grand Prix og have lidt hold i budgettet, så er Nice et godt bud på et overnatningssted.
BANEN:
Monte Carlo-banen er stort set alt det, som alle de andre baner ikke er. Det er en snørklet bane, som stiller ekstreme krav til bilernes evne til at suge sig fast til asfalten. Samtidig betyder banens status til daglig som almindelig gader, at den er usædvanlig beskidt og fedtet – specielt om torsdagen.
Til gengæld er fordelen ved en kraftig motor væsentlig mindre end på mange af de andre baner. Det så man for eksempel i 2002, hvor David Coulthard vandt på trods af, at Mercedes-motoren i McLaren-raceren ikke kunne matche Ferrari- og BMW-motorerne.
Et andet kendetegn ved banen er afkørselsmulighederne – eller rettere mangel på samme. Det er stort set kun i forbindelse med Sainte Devote efter start-/mål-"langsiden", at der er en mulighed for at redde sig ud af en kritisk situation, som man blandt andet så det i 1997, da Michael Schumacher missede bremsepunktet og i stedet for at satse tog en snurretur og kunne fortsætte på vej mod sin sejr.
De meget særprægede og vanskelligeforhold forhold samt det faktum, at der er kontant afregning ved kasse 1 for fejltagelser, betyder, at det også er en bane, der stiller store krav til kørerne. Det er ikke uden grund, at når man kigger listen af vindere igennem, at alle de store mestre er repræsenteret, mens de mere ukendte kørere stort set er fraværende – man vinder ikke Monacos Grand Prix udelukkende ved at være på det rette sted på det rette tidspunkt, med Olivier Panis i 1996, som undtagelsen, der bekræfter reglen.
Banekort for Monaco
Tager man en runde på banen, så starter man med at køre op mod Sainte Devotte, hvor man når op på over 260 km/t, hvilket går start-/mållangsiden til det tredjehurtigste sted på banen.
Sainte Devotte er et 90 graders sving, og i udgangen af det er også pitudkørslen (bemærk at FIAs banekort stadig viser den gamle korte pitudkørsel), hvorefter kørerne kommer ud på Beau Rivage, der via et relativt hurtigt venstresving fører op til det berømte casino. Undervejs når bilerne en fart på godt 270 kilometer i timen.
Efter Casino går det videre via et 90 graders højresving mod den langsomste del af ikke bare banen, men for hele Formel 1-kalenderen. Det starter med det skarpe Mirabeau, hvor kørerne er nede på 80 km/t - videre til Grand Hotel Hairpin (45 km/t), hvor der ofte er kaos i starten – og til sidst gennem de to 90 graders højresving ved Portier.
Ved udgangen af Portier køres der med godt 60 km/t, hvorefter speederen ryger i bund gennem tunnelen, der med godt 280 km/t er banens hurtigste sted og det mest oplagte overhalingssted. Mulighederne for at komme forbi en af konkurrenterne forværres dog betydeligt af, at strækket af sluttes af den såkaldte 'Nouvelle Chikane' (den der blev tilføjet i 1986), hvor det er svært at få to biler gennem svingkombinationen på samme tid.
Efter chikanen er der et kort stræk op mod Tabac, hvor det går skarpt til venstre med omkring 140 km/t inden kørerne når til Swimming Pool sektionen, der er en relativ hurtig dobbelt S-kombination. Afslutningen af omgangen består af det dobbelte højresving Rascasse og et kort stræk frem til Anthony Noghès chikanen, der markerer starten på start-/mållangsiden.
| Banen | |
|---|---|
| Banenavn | Circuit de Monaco Automobile Club de Monaco |
| By | Monte Carlo (Monaco) |
| Første Grand Prix | 21. maj 1950 |
| Antal Grand Prixer | 52 |
| Hjemmeside | www.acm.mc |
| Rekorder (2003 Layout) | |
| Banerekord - pole | 1:13.985 (Jarno Trulli, 2004) 162,519 km/h |
| Banerekord - løb | 1:14.439 (Michael Schumacher, 2004) 161,528 km/h |
| Hurtigste løb | 1t42:19.010 (Juan Pablo Montoya, 2003) 152,772 km/h |
| Flest sejre | 6 (Ayrton Senna) 13 (McLaren) |
| Flest poles | 5 (Ayrton Senna) 10 (McLaern) |
| Flest hurtigste omgange | 4 (Fangio/Senna/Prost/M. Schumacher) 13 (Ferrari) |
| Årets Løb | |
| Omgangslængde | 3,340 km |
| Omgange i løbet | 78 |
| Løbsdistance | 260,520 km |
BILLEDER FRA SIDSTE ÅRS LØB I MONTE CARLO:
Monaco bygning af tribune
Starten Monaco 2005
Starten Monaco 2005
Monaco 2005 - Trængsel på banen
Nick Heidfeld, Monaco 2005
Nick Heidfeld, Monaco 2005
Mark Webber, Monaco 2005
Mark Webber, Monaco 2005
Mark Webber, Monaco 2005
Mark Webber, Monaco 2005
Mark Webber, Monaco 2005
Ralf Schumacher, Monaco 2005
Monaco havnen
Jarno Trulli fører feltet an, Monaco 2005
Jarno Trulli, Monaco 2005
Jarno Trulli, Monaco 2005
En Toyota ved havnen i Monaco 2005
Monaco 2005
VIP hos Red Bull
Flavio Briatore med Real Madrid fodboldspilleren Zinedine Zidane
Roger Moore ved Star Wars Red Bull Party. Monte Carlo, Monaco, 21 May 2005.
Fernando Alonso og Giancarlo Fisichealla, Monaco 2005
Fernando Alonso, Monaco 2005
Fernando Alonso og Giancarlo Fisichealla, Monaco 2005
Giancarlo Fisichella, Monaco 2005
Fernando Alonso, Monaco 2005
Vitantonio Liuzzi, Monte Carlo, Monaco 2005
Vitantonio Liuzzi, Monte Carlo, Monaco 2005
Vitantonio Liuzzi, Monte Carlo, Monaco 2005
Vitantonio Liuzzi, Monte Carlo, Monaco 2005
Vitantonio Liuzzi, Monte Carlo, Monaco 2005
David Coulthard, Monacos Grand Prix 2005
David Coulthard, Monacos Grand Prix 2005
David Coulthard, Monacos Grand Prix 2005
David Coulthard, Monacos Grand Prix 2005
David Coulthard,Monacos Grand Prix 2005
Rubens Barrichello Monaco 2006
Rubens Barrichello Monaco 2006
Rubens Barrichello Monaco 2006
Michael Schumacher Monaco 2006
Michael Schumacher Monaco 2006
Michael Schumacher Monaco 2006
Michael Schumacher Monaco 2006
Michael Schumacher Monaco 2006