Jerez testplan

De første tests er på vej, og de eneste der er lige så spændt på at se hvad der kommer til at ske som vi er, er kørerne og holdene. Her er en testplanen.

Sebastian Vettel på Jerez . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 4/2 2012 klokken 19:02

Når kalenderen viser 7. februar, kommer der atter Formel 1-racere på banen. De første tests løber af stabelen på Jerez, og vi får det første fingerpeg om hvem der har gjort vinterens hjemmearbejde bedst.

Mercedes GP møder op med deres racer fra sidste år, dog monteret med nogle dele der skal bruges på dette års model.

Caterham kommer og kører, men har endnu ikke meldt ud hvem der sidder i vognen hvornår.

HRT har meldt sig til halvdelen af dagene, men med annonceringen af Narain Karthikeyan i dag, kan det være de vælger at lave det om. Regn dog med at de under alle omstændigheder kører med den gamle racer.

Circuito de Jerez-banekort Copyright Jesper Østerdal

Marussia har tidligere sagt at de ville møde op med den gamle racer, primært for at give Charles Pic nogle kilometer i en Formel 1-racer, men den ide lader de til at have forladt.

Derudover vil det være 2012-modeller der kommer ud og køre, og dermed også sætte tider mod hinanden, selvom alle vil fortælle at de ikke er kommet for at sætte gode tider til denne test, men for at lave set-up og testarbejde forud for sæsonen.


Hold 7/2 8/2 9/2 10/2
Red Bull Webber Webber Vettel Vettel
McLaren Button Button Hamilton Hamilton
Ferrari Massa Massa Alonso Alonso
Mercedes GP Rosberg/Schumacher Schumacher Rosberg Kører ikke
Lotus Räikkönen Räikkönen Grosjean Grosjean
Force India Di Resta Di Resta Hülkenberg Hülkenberg
Sauber Kobayashi Perez Perez Kobayashi
Toro Rosso Ricciardo Ricciardo Vergne Vergne
Williams Maldonaldo Maldonaldo Senna Senna
Caterham TBA TBA TBA TBA
HRT De la Rosa De la Rosa Kører ikke kører ikke
Marussia Kører ikke Kører ikke Kører ikke Kører ikke

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Formel 1-kontrakter er værdiløse Vind Tipsbladets F1 guide 2012 »