Fernando og Felipes nye bil

Morgendagens Ferraripræsentation bliver lidt anerledes end Ferrari planlagde. Alonso og Massa gjorde også store øjne da de blev præsenteret for deres nye bil i dag.

Så giv dog slip . Copyright Ferrari

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 2/2 2012 klokken 21:02

Som du kan læse her på BMF1, bliver præsentationen af Ferraris 2012-kombatant anderledes end først planlagt, idet sneen falder støt over Maranello, og ligger tykt på Fiorano-banen.

Ikke helt uden humor havde Ferrari dog en præsentation af en ny bil til deres 2 kørere, selvom det ikke helt var det de havde regnet med, om end de er bedre til snevejret end Formel 1-raceren vil være.

Hver kører har fået en specialbygget Jeep SRT8.

I forhold til den normale Jeep SRT8, er denne sænket 3,8cm. Og kører på specielt tillavede 20 tommer fælge.

Soltaget, der dækker næsten hele tagfladen, er malet sort, og en stribe fortsætter den sorte farve i hele vognlængden, ned til kølergrillen. Farven i øvrigt er Ferraris Rosso Corsa.

Alonso og Massa får bil til snevejret. Copyright FerrariF1

Spejlkapperne på sidespejlene er dækket med kulfiber, og det italienske flag er malet på undersiden af hækspoileren.

Også indvendigt er der lavet lidt om. Sæder, dørpaneler, armlæn og instrumentpanelet er dækket i eksklusivt rødt Ferrari-læder. Rattet er natuligvis også læder med kontrastfarve i syningerne, og selve instrumentgruppen er med gul baggrund i stil med det Ferrari har på deres gadebiler.

Motoren er en ny 6,4 liter V8 HEMI med 463 hestekræfter, som også bruges i den nye Chrysler 300 SRT8 samt i Dodge Charger SRT8. Den kan accelerere Jeep'en fra 0-100km/t på omkring 4,8 sekunder. Topfarten er ca. 250km/t.

Præsentationen af Ferraris Formel 1-racer sker i morgen, fredag 3/2 kl. 10.00

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ferrari præsentation aflyst Narain napper det sidste sæde OPDATERET »