Marussia uden KERS

Caterham og HRT vil i år køre med KERS på deres racere. Marussia har dog valgt at prioritere anderledes.

Virgin præsentation . Copyright Marussia Virgin Racing

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 29/1 2012 klokken 11:01

I 2011 havde 9 ud af 11 hold Kinetic Energy Recovery System, eller KERS, monteret på deres racere. I 2012 var det forventet at alle skulle have det, men sådan kommer det ikke til at gå.

Marussias holdchef, John Booth, har fortalt at deres nye racer ikke vil køre med anordningen, da de har prioriteret deres midler på at optimere aerodynamik.

”KERS kan give os tiendedele, men vi er på jagt efter hele sekunder. Vi har derfor valgt at prioritere vores udvikling på aerodynamikken,” lyder forklaringen fra John Booth.

”Vores generelle holdning til KERS er at det er en god ide, men i den nuværende form er det simpelthen for dyrt, og vil tage en for stor del af vores udviklingsbudget. Dette er ikke på linie med vores politik om at være et hold der opererer på et lille budget,” fortæller Booth.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kimi skal ikke køre R32 Vettel får ny træner »