Dietrich Mateschitz, der ejer Red Bull, melder nu noget skræmmende ud, at hans stjerne, den dobbelte verdensmester Sebastian Vettel, vil stille til start i Australien, stærkere end nogensinde før.
”Sebastian har været utroligt fokuseret gennem hele vintersæsonen, hvor han har trænet hårdere end nogensinde før,” kom det fra Mateschitz.
Ifølge Mateschitz vil Vettel være i så god form og så godt forberedt, at han med en bare rimelig bil, vil være umulig at slå og Red Bull vil ikke blot komme med en rimelig bil til Vettel, han vil få den bedste bil igen.
Vettel er stadig flyvende Copyright Getty Images/Red Bull Racing
”Vi vil komme så stærkt forberedt til sæsonstarten som overhovedet muligt og vores fokus vil være på at sikre Vettel sit tredje mesterskab.”
”Vi ser ikke på om vi bliver en legende som Ferrari, men at Sebastian Vettel laver et hattrick,” sluttede Dietrich Mateschitz