Red Bull Racing og Force India er de to seneste hold, der nu lancerer deres datoer. Begge hold skal deltage i testen på Jerez med 2012-modellerne. Den ene præsentation kommer til at foregå på internettet, den anden på Silverstone.
Force India VJM-04
Copyright Force India
Den hurtige person kan så hurtigt regne ud, at det er Force India, der præsenterer på Silverstone. Fabrikken ligger jo lige ved siden af banen, så den er nærmest åbenlys. Det kommer til at ske den 3. februar, samme dag som Ferrari præsenterer codenavn 663, klokken ni om morgenen.
Det betyder nok, at vi får shake-down-billeder om aftenen fra Silverstone, inden teamet pakker bilen sammen og drager til det sydspanske.
Den anden præsentation er naturligvis Red Bull Racing. De præsenterer den 6. februar klokken 13, men imodsætning til normalt ikke direkte på banen. Præsentationen kommer til at ske på internettet, hvor det normalt sker foran pitgaragen.
Red Bull Racing Renault RB7 præsenteres
Copyright Getty Images/Red Bull Racing
Bilen vil blive præsenteret ”i et andet lys”, og så kan man lægge det i det som man vil.
Først den 6. februar finder vi ud af, hvad det betyder. Formodningen er dog at man ved at præsentere på internettet kan styre lysopsætningen omkring bilen, så de ”nyopfundne dybe tallerkener” bliver gemt væk.