Ingen andenkører hos Force India

Mange hold kører med en første- og andenkører på holdet. Det gælder specielt hos topholdene, selv om de måske siger noget andet. Hos Force India vil der ikke være nogen førstekører på trods af, at Paul di Resta har et år som løbskører på holdet.

. Copyright Force India

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 18/1 2012 klokken 06:01

Der er en naturlig forklaring på, at Force India ikke har en første- og andenkører. De er ikke et tophold, og derfor kører de efter det gode resultat, og det opnår man bedst, når begge kørere har frie hænder til at køre efter det.

Nico Hulkenberg kender holdet efter et år som reservekører, og Paul di Resta var først reservekører i 2010, og har nu et år under bæltestedet som løbskører.

Nico Hülkenberg skubbede erfarne Adrian Sutil ud af Force India, men det gør ikke Paul di Resta til holdets førstekører.
Copyright Force India


Force Indias sportslige chef, Andy Stevenson, udtalte til Sky Sport:

”Vi har aldrig haft den politik her, hvor vi har en førstekører.”

”Begge kørere får præcis den samme behandling, de får præcis det samme udstyr.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Officielt: Senna til Williams Rossi vil være som Schumi »