HRT vil have ungdom

Med Pedro de la Rosa i det ene sæde, leder HRT efter et ungt talent til det andet sæde, og han behøver ikke være spanier. Ligeledes er de realistiske i deres forventinger til raceren

Flying Liuzzi . Copyright Motioncompany

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 11/1 2012 klokken 10:01

I et interview med HRT’s tekniske chef, Jacky Eeckelaert, fortæller han at Jaime Alguersuari aldrig blev anset som den rigtige for holdet. Dani Clos har været i tankerne, men er også blevet valgt fra.

Toni Liuzzi, som rent faktisk har en kontrakt med HRT for 2012, ska heler ikke forvente for meget. HRT er under nyt ejerskab, og Liuzzis kontrakt er ikke det papir værd som den er skrevet på, et faktum som Liuzzi er udemærket klar over. Om Liuzzi siger Eeckelaert:” Han har haft masser af chancer for at bevise sit værd, men han har bare aldrig rigtig gjort det. Vi leder efter en ung kører med mere potentiale.”

Vitantonio Liuzzi i græsset Copyright Motion-Company

Eeckelaert er også meget ærlig omkring hans forventninger til den kommende sæson, idet hans håb er at kunne fortsætte kampen om de bagest pladser mod Marussia, men flytningen fra Tyskland til Spanien har kostet 90% af staben på fabrikken, så på mange måder er det som at starte forfra for det Lille spanske hold.

Den næste HRT-racer kommer til at være en smule anderledes, da HRT har anerkendt at Dalarachassiet, som de har brugt de første 2 år, ikke er godt nok, hvorfor man er begyndt at lave en helt ny racer fra bunden af. Arbejdet på dette begyndte i september, i Tyskland, og skal nu fortsættes i Spanien, med primært nye folk.

Eeckelaert siger da også at:” det vil være forkert at drømme om for meget.“
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Pure V6 klar til start i juli Ferraris 2012-model præsenteres »