Felipe Massa var en lysende kører før Ungarns Grand Prix 2009. Dagen før løbet på Hungaroring blev brasilianeren ramt af en fjeder fra Rubens Barrichellos Brawn-racer, og siden dengang har intet været det samme.
Det så ellers godt ud, da Formel 1-feltet kørte på Hockenheim for to år siden. Fra spidsen af løbet blev han tildelt en teamordre, og siden har det knebet for den 30-årige kører at få styr på tilværelsen som Formel 1-kører.
Felipe Massa
Copyright Ferrari Media
Derfor ved han at 2012 er et skæbneår for ham, hvis han ønsker at beholde sit Ferrari-sæde. Ikke nok med at han kun har sig selv som instrument, så kræver det også at Ferrari leverer en bil, der fungerer optimalt med Pirellis dæk.
Til en journalist på avisen ’O Estado de S.Paulo’ udtalte han:
”Jeg tror det. At have et godt år bliver meget vigtigt, specielt for min fremtid i et konkurrencedygtigt hold, ingen tvivl. Så jeg er mere besluttet end før.”
Felipe Massa efter at have kørt F60 for første gang siden uheldet i Ungarn.
Copyright Ferrari Media
Skulle fremtiden ikke hedde Ferrari, så er målet at komme til et andet hold.
”Jeg vil skifte til et andet hold! Der er ikke andre muligheder. Jeg vil fortsætte med at køre race og tænke på, hvad der er bedst for min karriere.”
“Jeg er ikke bange for hvad der kan ske, da jeg altid har været en fyr med benene på jorden. Jeg ved, at hvis jeg ikke har et godt 2012-år, så vil tingene ændre sig. Alt afhænger af resultaterne.”
Massa frygter ikke at en fyring fra Ferrari vil betyde et farvel til Formel 1.
”Jeg tror det. På trods af det at have en god sæson, så tror jeg at jeg er blandt de bedste i Formel 1.”
Felipe Massa har i sine 10 år i Formel 1 altid haft en forbindelse til Ferrari.
Copyright Ferrari Media
Den tidligere vice-verdensmester mener heller ikke, at han er andenkører til Fernando Alonso, selv om han nok er den eneste der ikke tror det.
”Telemetrien på holdet er 100% åben. Uden tvivl så er udstyret og behandlingen den samme.”
”Men hvis man har en mindre god bil, så kan man se det på tallene. Man kan ikke ændre det. Jeg har aldrig fået en anden behandling.”
Et godt råd til Felipe Massa er i første omgang at holde sig oppe foran og så lade være med at tage de mange slåskampe med Lewis Hamilton.