Bianchi havde håbet på Sauber-debut

Jules Bianchi havde håbet, at han kunne have fået en debut for det schweiziske ”Ferrari”-team Sauber i år. Det kan dog ikke lade sig gøre, men måske en tjans som fredagskører er en mulighed. Sauber havde været et logisk sted at debutere.

Jules Bianchi er første kører under Ferrari Driver Academy . Copyright Ferrari Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 4/1 2012 klokken 13:01

Jules Bianchi havde håbet på Formel 1-debut i år. Sauber ville være et naturligt valg via Ferrari-motorleverancen, men de to sæder er fyldt på af Ferrari Driver Academy-kollegaen Sergio Perez og japaneren Kamui Kobayashi.

Ferraris junior, test- og løbskørere
Copyright Ferrari Media


Det fortalte den franske testkører til den franske radiostation ’RMC’:

”Det var ikke muligt hos Sauber, da Perez og Kobayashi har længere kontrakter.”

”Det ville have været en god mulighed, men sådan skulle det ikke være.”

Jules Bianchi
Copyright Ferrari Media


Bianchi tror dog på, at han kommer til at spille en vigtig rolle i 2012, hvor han skal lære nok til en debut i 2013.

”Målet er at finde et hold, der giver mig flest mulige testkilometre, og at jeg samtidig kan blive hos Ferrari.”

”Jeg føler mig klar til Formel 1 her i 2012, men jeg bliver nødt til at bevare fødderne på jorden. Det er lidt hårdt, men det er sådan Formel 1 er.”

Der skydes stadig på at Jules Bianchi kan blive fredagstester for Force India, men om Mercedes der leverer motorer til det indisk/engelske hold vil tillade en Ferrari-testkører er ikke sikkert.

Så måske det bliver til et par fredagssessions hos Sauber, så Ferraris unge håb kan få lidt træningserfaring i kroppen. Et år mere som løbskører i GP2 virker ikke som det oplagte valg, da de to år han har været der nu ikke har skabt de store resultater.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Chandhok opgiver Formel 1 Webber tager mødommen »