De startede i 2010 som Virgin Racing. I 2011 blev de til Marussia Virgin Racing, da den russiske sportsvognsproducent, Marussia lagde en stor sum penge på holdets bord.
I 2012 skifter de navn igen, for denne gang at udelade Virgin-navnet helt, og blive til Marussia F1.
Med denne forandring følger også et nyt logo, som skal forbinde holdet med dets nye identitet. Logoet er som på billedet ovenfor.
Af andre signifikante ændringer i navneafdelingen, har vi Lotus Renault som nu bliver til Lotus, og vi har Lotus der nu er blevet til Caterham. Dermed er der ryddet op i navneroderiet som vi har levet med i 2011 angående Lotus-navnet.
Caterhams nye logo Copyright Caterham F1
Mercedes har lavet en mindre ændring ved at tilføje AMG til deres navn. AMG-navnet bruges på Mercedes øvrige motorsportsengagementer, samt på deres highperformance gadebiler, og er dermed en logisk tilføjelse.