Mercedes er blandt favoritterne

Fernando Alonso kaldte Mercedes for en Dark Horse før 2011-sæsonen. Det gør han også forud for 2012-sæsonen. Man skal ikke undervurdere Mercedes og deres kørere, hvis de får styr på deres bil.

Fernando Alonso . Copyright Ferrari Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 31/12 2011 klokken 14:12

Det vil være dumt at undervurdere Mercedes i 2012, siger dette års nummer fire i mesterskabet.

Det fortalte Fernando Alonso til det spanske nyhedsbureau ’EFE’:

”I Formel 1 er bilen det vigtigste.”

”Vi ved, at Mercedes ikke havde et godt år, men vi skal respektere dem. Med en bil i stand til at vinde løb, så er Rosberg og Michael blandt favoritterne.”

Michael Schumacher er en kører man ikke må undervurdere.
Copyright Mercedes GP


Michael Schumacher er stadig referencekøreren i 2012, som Fernando Alonso vil måle sig imod. Det på trods af at tyskeren få dage inde i det nye år kan fejre sin 43 årsfødselsdag.

“Jeg siger Schumacher, fordi vi alle respekterer en kører, der har været mester syv gange.”

”Han har altid været hurtig, og der er intet tilbage for ham at bevise.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« V6 kommer til at lyde godt Vettel kan i 2012 komme i en meget eksklusiv klub »