Data udtrukket fra Mercedes GP viser at Michael Schumacher var manden der foretog flest overhalinger i 2011-sæsonen.
I en direkte sammenligning foretog Schumacher 116 overhalinger i forhold til Sebastian Vettels 27. Det har selvfølgeligt meget at gøre med at Vettel som regel startede forrest, og blev der, hvorimod Schumacher ofte kvalificerede sig ringere end han formåede at præstere gennem løbene.
Top 10 i overhalinger ser således ud:
Pos |
Kører |
Antal overhalinger |
1 |
Michael Schumacher |
116
|
2 |
Sebastien Buemi |
114
|
3 |
Kamui Kobayashi |
99
|
4 |
Jaime Alguersuari |
94
|
5 |
Pastor Maldonado |
91
|
6 |
Paul di Resta |
90
|
7 |
Sergio Perez |
87
|
8 |
Rubens Barrichello |
86
|
9 |
Jenson Button |
85
|
10 |
Felipe Massa |
82 |
I alt blev der foretaget 1486 overhalinger over sæsonen, men hvis man fjerner dem der blev foretaget på 1. omgang, samt dem der blev foretaget på kørere i skadede biler, kommer tallet ned på 1212.
Skal vi være lidt hårde, kan vi fjerne overhalinger foretaget på de 3 langsommeste hold samt overhalinger foretaget på holdkammerater, da disse ofte er lidt nemmere. Derved er tallet nede på 822.
Af disse blev 452 foretaget som normale overhalinger, og 370 som DRS-hjulpne overhalinger. DRS har altså stået for rundt regnet 45% af overhalingerne gennem sæsonen.
Det største antal overhalinger så vi i Tyrkiet, hvor der blev foretaget 85 af slagsen, heraf 50 ved hjælp af DRS-systemet. Som modpol står Monacos Grand Prix, hvor DRS kun medvirkede til 2 overhalinger.