Den stærkt rutinerede brasilianer, Rubens Barrichello, har hele tiden troet stædigt på sine muligheder for at blive i Formel 1 endnu et år.
Med mange konkurrenter til hans sæde hos Williams var det mere og mere besværligt for alle andre at tro på, og med meldingen om at Bruno Senna har besøgt fabrikken, så det endnu mere sort ud for Rubens Barrichello.
Rubens Barrichello med sin Monaco-hjelm Copyright Williams F1
Ikke desto mindre skrev han i går på Twitter en besked der lyder som følgende:” Lige kommet hjem fra England. Nu tid til lidt ferie. Venter på godt nyt fra Williams”.
På rygteplan har Rubens Barrichello forsøgt at lave en løsning, hvor han selv sponserer 5 mio. dollars via en fond han har lavet. Det er der dog ikke nogen håndgribelige bekræftelser på.