FIA bekræfter 2012-kalender

Verdensmotorsportsrådet (WMSC) har i dag afholdt møde i Indien, hvor der er flere ting, der er blevet bekræftet. Blandt andet kommer der ingen ændringer til kalenderen, hvilket må betyde, at USA’s grand prix er blevet reddet på målstregen.

FIA Formel 1-flag . Copyright Michael Ewert

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 7/12 2011 klokken 14:12

World Motor Sport Council har i dag været samlet i Indien, hvor de har holdt årets nok sidste møde.

Her bekræfter de blandt andet, at den tidligere publicerede kalender står ved magt, og dermed burde al snak om Bahrain og USA forstumme.

Endvidere bekræfter man flere ændringer til det tekniske og sportslige reglement. De vigtigste vil jeg bringe her.

- Biler må ikke længere deltage i pre-sæsontest før de er crashtestet og godkendt

- Et løb kan maksimalt vare fire timer under forudsætning af, at løbet er blevet stoppet tidligere. Det sker for at undgå et nyt Canadas GP 2011, der slog alle tidsrekorder.

- Alle biler, der ikke er på omgangshøjde TILLADES at unlappe demselv og køre op bagerst i feltet. Dette for at sikre en så ren genstart som muligt uden langsommere bilers indblanding. I teksten står der (will be allowed) og ikke shall/skal. Det kan måske bruges i et løb til at lade en langsommere kører blokere for en hurtigere.

- En kører må ikke længere trække tilbage på racerlinien, såfremt han har forladt den for at forsvare sin position.

- En tredagestest vil blive afviklet i sæsonen.

Spændende ændringer og umiddelbart rart at vide, at næste års kalender er blevet ratificeret, og dermed burde være for troende.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Peter Gethin død Rosberg tæt på vredesudbrud »