Vettel fik et nej

Normalt får Sebastian Vettel ikke nej fra Red Bull, når han ønsker noget, men denne gang har han fået et klokkerent nej. Et nej som Michael Schumacher indirekte er skyld . Ønsket var at skifte den firehjulede ud med en på to hjul.

Sebastian Vettel . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 30/11 2011 klokken 20:11

Sebastian Vettels landsmand, Stefan Bradl, er regerende Moto2-mester (GP2 på to hjul, red.), og han havde ytret ønske om at bytte køretøj med Formel 1-verdensmesteren. Det kommer dog ikke til at ske. Det fortæller Dr. Helmut Marko.

Stefan Bradl udtalte til ’La Gazzetta dello Sport’:

”Jeg vil med glæde prøve en Formel 1-singleseater. Ja skiftet ville være hårdere for ham (Vettel) end for mig.”

Det tilbud bliver dog blankt afvist.

”Nej. Under ingen omstændigheder. Faren ved at Sebastian kunne komme til skade på en motorcykel er for stor.”

Michael Schumacher på to hjul
Copyright Mercedes GP


Den tyske avis ‘Bild’ skrev ellers, at Sebastian syntes godt om ideen, men med tanke på Michael Schumachers uheld i 2009, der kostede et comeback hos Ferrari, så blev han alligevel fornuftig.

”Hvis man har en lille udskridning, så ryger bilen af. På en motorcykel er det dig, der falder af.”

Så ikke noget med at køre galt på motorcykel for Sebastian Vettel, der denne weekend stiller op i Race of Nations med ”holdkammeraten” Michael Schumacher.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Det bliver svært for Kimi Hamilton klar til kontraktforlængelse »