Pedro de la Rosa er den første kører, som er bekræftet hos Hispania Racing til 2012-sæsonen.
En noget overraskende udmelding, der dog ikke overrasker så meget alligevel, da det er spansk hold der har fået en økonomisk velfunderet spansk investor i Thesan Capital.
Reservekører Pedro de la Rosa foran McLaren MP 4-12c
Copyright McLaren Media
Derfor giver det mening at have en spansk kører i det spanske hold, og med Pedro de la Rosas mange års erfaring som løbs- og testkører, så er det forståeligt. Den spanske kører viste også sidste år hos BMW Sauber, at han ikke havde glemt, hvordan en F1’er skulle kastes rundt.
Kontrakten gælder for både 2012 og 2013, så selv om Pedro ikke er den mest erfarne kører, så er han blandt de ældste i feltet de kommende to år.
Pedro de la Rosa kørte sidste år for BMW Sauber (Nu Sauber Motorsport, red.)
Copyright Michael Ewert
Her kommer et uddrag fra Pedro de la Rosas udtalelser fra pressemeddelelsen:
”Dette er et meget vigtigt skridt i min sportslige karriere, og en de af de mest meditative jeg har taget.”
”Da jeg besluttede mig for dette projekt var der tre vigtige faktorer. Min lyst til at vende tilbage til aktiv konkurrence, det faktum at HRT er et spansk hold, og at lære folkene bag dette projekt at kende, deriblandt Luis Perez-Sala.”
Pedro de la Rosa skal næste år køre næste udgave af denne bil.
Copyright Motion-Company
”Jeg er stolt over, at Spanien har et Formel 1-hold, og at få muligheden for at blive dets kører. Jeg kan kun vise taknemmelighed overfor HRT for at have denne tro på mig.”
Hvem der bliver Pedros holdkammerat vides ikke endnu, men et bud kunne være landsmanden Dani Clos, der netop testede for HRT i ungdomstesten.
Her kommer lige et citat fra McLarens pressemeddelelse:
"Men det er som en ven og kollega, at Pedro vil blive bedst huske af os alle hos Vodafone McLaren Mercedes."