Abu Dhabi's GP - Kvalifikation - Vettel på pole

Same procedure as last year......... Same procedure as every year......... Velkommen til dagens kvalifikation i Golfstaten.

Kvalifikation LIVE. . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Tomas Hansen (th@bmf1.dk) d. 12/11 2011 klokken 13:11

Som man kan se, så har undertegnede ikke den store tiltro til at andre end Vettel igen sætter sig på Pole position. Jo, McLaren Mercedes og Lewis Hamilton har været meget stærke i de frie træninger, men har sæsonen 2011 lært os EEN ting, så er det at Sebastian Vettel virkelig slår til når det gælder. Så der er lagt op til en duel mellem Hamilton og Vettel i dag.

Lidt længere nede, der ser det ud til at Ferrari har overtaget i forhold til Mercedes, i alle 3 træninger er der markant forskel på de 2 holds tider, i Ferraris favør.

Derefter, så kommer Force India, der med 3 gange 2 placeringer i top10, virkelig har etableret sig som "Best of the Rest" mod sæsonafslutningen, virkelig godt gået af et mindre hold.

Lige efter FI er der et tæt, tæt felt med Toro Rosso, Sauber og Renault, der kæmper hårdt om placeringerne, især Renault lader til at have tabt en god del momentum og er gledet noget tilbage i rækkerne, i forhold til tidligere på året.

Kamui Kobayashi Copyright Sauber Motorsport

Med 2 kvalifikationer tilbage, så lad os bare tage et gæt - dagens kval ender med Vettel-Hamilton-Webber på de første 3 pladser, Alonso på 4. pladsen, Button som nummer 5, Massa som nummer 6, Mercedes som nummer 7 det kan være hvilken af de 2, men er nok Rosberg, Sutil, di Resta og MS i top 10.

Igen, så er dækkene selvfølgelig i fokus - med 1+ sekund mellem bløde og hårde dæk, i de blødes favør, så vil dækvalg og/eller forbruget af dæk igen være på skrivepladen.

De seneste løb har dog vist at der er meget stor forskel på kvalifikation og løb, hvor forskellen er mindre og de bløde dæk er mere holdbare end forventet.

Dagens dæk er de "hvide" og de "gule" - altså henholdsvis Medium og Bløde dæk.

Q1

Så er vi i gang og bilerne strømmer på banen til en installationsomgang.

5 minutter gået. Di Resta er bedste mand og eneste mand, som ikke har sat en tid er Rubens Barrichello, der virkelig ikke har haft den bedste weekend - 5 omgange er det sammenlagt blevet til i de frie træninger.

10 minutter afviklet. Ikke de store ting er sket, Barrichello er stadig i pit, mens de resterende kørere har sat en tid og er indenfor 107 % - alt imens solen sænker sig og giver et idyllerisk billede af Abu Dhabi.

5 minutter tilbage - 15 minutter afviklet. Hamilton, Webber, Button, vettel, Rosberg, Alonso, Massa, Sutil i top.

I bunden er Barrichello, Trulli, Liuzzi, d'Ambrosio, Glock, Ricciardo og Kovalainen.

Der er ikke skyggen af udsigt til Barrichello kommer ud - skal man være Djævlens advokat, så må man jo stille spørgsmål til, hvordan man kan lade ham stille til start søndag, med kun 5 omgange i træningerne. Reelt set, så vil det udstille 107 % reglen som totalt overflødig.

Tiden er gået, men der er stadig tider på vej.

Barrichello, Liuzzi, d'Ambrosio, Riccardio, Glock, Trulli og Kovalainen er ude - "The Usual Suspects" - i toppen er Hamilton, Webber og Button.

Rubens Barrichello's karriere går samme vej som solen i Abu Dhabi under kvalifikationen. Copyright Williams F1

Q2:

Så er vi i gang igen.

Kvalifikationen er ganske anderledes end normalt, lysforhold og temperaturer falder drastisk i løbet af den time, der er til rådighed. Alguersuari er første mand til at sætte en tid.

5 minutter afviklet - hverken Mercedes eller Force India har sat en tid - rødt flag pga. en metaldel på banen.

Hamilton, Vettel og Alonso topper listen pt. - i bunden er di Resta, Sutil, Maldonado, Rosberg, Alguersuari, Senna og Kobayashi.

Nico Rosberg Copyright Pirelli

Så kører vi igen. 7½ minut igen.

5 minutter igen. Ikke de store ændringer. Men ganske hård kamp om de 2 "ledige" pladser i Q3.

2 minutter igen - der er en del, som virkelig har satset hele butikken på en enkelt omgang eller 2 i afslutningen af Q2.

Maldonado har ikke det store at køre for - under alle omstændigheder, så straffes han med 10 placeringer på gridden i morgen.

Sutil og di Resta slår fast at Force India er "Best of the Rest" - begge kommer med i Q3 og holder både Renault og Sauber ude.

Maldonado, Kobayashi, Alguersuari, Senna, Buemi, Petrov og Perez er ude efter Q2. I top er hamilton, Vettel og Webber.

Der er igen lagt op til en spændende afgørelse - skal Hamilton for en gangs skyld få skovlen under Vettel eller gentager han sig selv for 14. gang i sæsonen?

Q3:

Så er vi i gang igen - sidste 10 minutter før næstsidste kvalifikation er afsluttet.

5 minutter igen. Mønsteret er det samme som det plejer at være. hamilton og Vettel er utroligt tæt på hinanden, spørgsmålet er om Hamilton kan hente den tid, som Vettel plejer at sætte konkurrenterne til vægs med, i de sidste minutter af Q3.

4/100 dele mellem de 2 førende, meget tætteret bliver det ikke.

Alle er i pit og gør klar til sidste omgang - med 3 minutter igen, så er der kun et skud i bøssen.

Halvandet minut - det lader til at Mercedes og Force India også vil gøre et forsøg i Q3.

Button vil være første mand over stregen og starter med ny bedste tid i 1. sektor - en tid Hamilton ikke kan slå.

Vettel vil være sidste top-6 kører der sætter en tid, Button sætter igen bedste tid i sektor 2, igen kan Hamilton ikke slå den.

1.38.6 til Button, Hamilton slår ham med 1/100-del sekund. Alle på nær Vettel er færdige, Vettel kommer ind til nummer 14.
1.38.481 til ham.

Vettel, Hamilton, Button, Webber, Alonso, Massa, Rosberg, MS, Sutil, di Resta er resultatet af Q3.

Følg med i morgen, når min kollega dækker selve løbet.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1. Sebastian Vettel Oracle Red Bull Racing
P
1:38.481 16
2. Lewis Hamilton McLaren Formula 1 Team
P
1:38.622 15
3. Jenson Button McLaren Formula 1 Team
P
1:38.631 14
4. Mark Webber Oracle Red Bull Racing
P
1:38.858 19
5. Fernando Alonso Scuderia Ferrari
P
1:39.058 16
6. Felipe Massa Scuderia Ferrari
P
1:39.695 20
7. Nico Rosberg Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:39.773 17
8. Michael Schumacher Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:40.662 18
17. Pastor Maldonado Williams Racing
P
1:41.760 13
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Abu Dhabis GP. 2. frie træning Vettel matcher Mansell »