Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 11/11 2011 klokken 11:11
Der har været et par mindre tilretninger i Formel 1 feltet forud for denne weekend, hvilket betyder at Romain Grosjean er at finde i Renault raceren, hvor han erstatter Bruno Senna, der ellers har gjort det ganske fornuftigt. Jean-Eric Vergne har fået lov til at sidde i den ene Toro Rosso racer, som erstatning for Sebastien Buemi, mens Robert Wickens er kommet ind hos Virgin i stedet for Jerome d'Ambrosio.
Kørerne bliver budt et varmt velkommen i ørkenstaten, med 27 grader i luften og bane temperature på 40 grader, hvilket er optimale temperature for de fleste hold.
Om det var de høje temperature eller ørkensand i motoren, der gjorde at Kovalainen kort efter starten af denne første træning, måtte ud af bilen, ved vi ikke, men motorcoveret blev taget af og finnen måtte se sin træning udskudt allerede fra starten.
22 minutter inde i træningen, valgte Rubens Barrichello at parkere sin Williams racer ude på banen, hvilket udløste et gult flag. Barrichellos racer mistede øjensynligt olie trykket, eller også var det bare en føler der ikke gad samarbejde mere. Motoren blev i hvert fald lukket ned af systemet, efter der var kommet en advarsel om manglende olie tryk.
Et par minutter efter Barrichellos nedbrud, er Kovalainen på banen i sin Lotus og klarer det ganske godt, så problemet er løst i den grønne racer.
Noget der dog undre denne skribent, her under denne træning, og som vi også så i Indien, er hvor vildt Ferraris frontvinge flekser og at det kan være tilladt. Det er meget tydeligt at se på Massas racer, hvor vingen flere gange er nede at rører asfalten.
Men til trods for de nye aerodynamiske tiltag hos Ferrari, er de ikke de hurtigste på banen. Det er McLaren der igen er frontløberne, tæt forfulgt af Red Bull.
Verdensmester Sebastian Vettel lader til at tage det ganske roligt og ligner en der kan kører mindst et sekund hurtigere rundt på Ysa Marina banen, end det han præsterer her til formiddag.
Det betyder at han nøjes med at blive noteret som formiddagens 4. hurtigste mand, lige omkring et halvt sekund efter dagens hurtigste mand, som endnu engang er Jenson Button, der bare ser bedre og bedre ud i McLaren raceren.
Mark Webber er dog i de de døende sekunder af denne træning, ved at slå Button, men slutter til sidst lige omkring en tiendedel sekund efter briten.
Hamilton slutter som nummer tre.
Fleks Massa ender som nummer 6, hele 4 tiendedele sekund eftter Alonso på 5. pladsen.