Buddh International er Tilkes bedste bane

Normalt er Hermann Tilke kendt for at lave nogle flotte og sikre baner, der på papiret har masser af overhalinger, men som sjældent er særlig sjove at se på. Sådan ser Buddh International også ud for os, men Nico Rosberg elsker den.

Nico Rosberg . Copyright Mercedes GP

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 31/10 2011 klokken 21:10

I den netop overståede weekend var der debut på Hermann Tilkes 2011-bane.

Buddh International Circuit er en rigtig ’Driver’s Track’ med en kæmpe langside, skarpe chikaner og hurtige lange flydende sving, hvor bilens aerodynamik virkelig får lov at arbejde.

Button på banen i Indien
Copyright McLaren


Hermann Tilke var da også nervøs før weekenden. Det fortalte han til nyhedsbureauet ’DPA’:

“Man er altid nervøs, der er ingen rutine.”

Nervøsiteten havde han dog ikke den store grund til at have. Efter fredagens første træning tog Mercedes GP-køreren Nico Rosberg fat i Hermann Tilke:

”Well Done”

”Dette er den bedste bane Hermann nogensinde har bygget.”

Det gjorde dog ikke løbet specielt mere spændende.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Grosjean tilbage i Formel 1 Webber ønsker ikke ekstra hjælp »